Danmark sakker bagud på grøn nøgleteknologi: Bøvlede regler kan blokere for titusindvis af job
På bare 10 år har Danmark potentiale til at skabe over 20.000 nye job inden for biosolutions, der er udpeget som et vigtigt værktøj til at løse klimakrisen. Men nye løsninger strander i godkendelsesbøvl, mens USA, Kina, Indien og Brasilien trykker speederen i bund.
Danmark er i pole position til at få del i et nyt grønt væksteventyr og skabe over 20.000 nye job over de kommende 10 år.
Det er konklusionen i en ny analyse, der for første gang estimerer det samlede økonomiske potentiale inden for de såkaldte biosolutions, der dækker over bæredygtige, biologiske løsninger baseret på brug af naturens egne virkemidler…

