Google Chrome laver nødopdatering efter sårbarhed
Google har sendt en nødopdatering ud til browseren Google Chrome, efter at der er opdaget en sårbarhed i browseren, som er blevet brugt i angreb.
Det skriver det amerikanske magasin Forbes.
Ifølge magasinet er det Google selv, som har opdaget fejlen, der kan påvirke samtlige tre milliarder brugere af browseren.
Over for B.T. understreger Peter Kruse, der arbejder med it-sikkerhed, vigtigheden af at opdatere sin browser.
I Danmark vil browseren for langt de flestes vedkommende opdatere sig selv.


