Fortsæt til indhold

Havvind-farce kritiseres: Kan være på kant med god forvaltningsskik

En lang række ansøgninger i den omstridte åben dør-ordning skulle behandles påny, efter virksomheder fik medhold i Energiklagenævnet. Men et år senere har selskaberne stadig ikke fået svar, hvilket en professor finder problematisk.

Middelgrundens vindmøllepark ud for København er en af de få havvindparker, som blev bygget under åben dør-ordningen. Foto: Thomas Lekfeldt
Erhverv

Milliarder fra statskassen er klar til at blive givet i støtte til dansk havvind.

Imens ser behandlingen af de mange ansøgninger om at opføre havvind under den nu lukkede åben dør-ordning ud til at være gået fuldstændigt i stå.

Det overrasker og er problematisk, mener professor i energiret ved Syddansk Universitet Bent Ole Gram Mortensen.

»Jeg vil vurdere, at det her kræver en god begrundelse fra Energistyrelsen. Ellers er vi på kant med god forvaltningsskik,« lyder det fra professoren.

God forvaltningsskik er en række normer for, hvordan myndigheder bør opføre sig. God forvaltningsskik omfatter bl.a. hurtig sagsbehandling og åbenhed.

Artiklens emner
Vedvarende energi
European Energy