Kraft Heinz vil fjerne alle kunstige farvestoffer
Den amerikanske fødevarekæmpe Kraft Heinz vil fjerne alle kunstige farvestoffer fra sine produkter inden udgangen af 2027.
Dermed vil kontroversielle farver som ”Red 40” og ”Yellow 5” blive fjernet fra kendte varemærker som Jell-O og Kool-Aid.
Det skriver Bloomberg News.
Koncernen, der nok mest er kendt for sin ketchup og for sine Oscar Mayer-pølser, er dermed den største fødevarekoncern, som har valgt at fjerne kunstige farvestoffer reguleret af de amerikanske sundhedsmyndigheder.

