Afsløring: Dyre forsinkelser i Energinet er langt flere end hidtil kendt

Problemerne med de massive forsinkelser i Energinets udbygning af det danske elnet har ramt langt flere millionprojekter, end det hidtil har været offentligt kendt. Således var hele fire af fem elnetprojekter forsinkede ved udgangen af 2024.

Det kan Finans nu afsløre på baggrund af en større kulegravning af tilstanden i det statsejede monopolselskab, der leverer centrale dele af fundamentet for Danmarks grønne omstilling.

Nye interne oplysninger, som Finans har fået aktindsigt i, tegner billedet af, at Energinets omfattende forsinkelser begyndte at eskalere for flere år siden. Ledelsen fik dog ikke rettet op på derouten, der kulminerede på tærsklen til 2025, hvor tidsplanen var skredet for 141 projekter.

Klimaminister Lars Aagaard (M), der har ansvar for statens ejerskab af Energinet, understreger, at de massive forsinkelser er stærkt bekymrende.

»Udbygningen af elnettet er afgørende for både den grønne omstilling og udbygningen af grøn energi, så omfattende forsinkelser bekymrer mig meget,« skriver han i en mail til Finans.

Han vil dog ikke forholde sig til, om de nye oplysninger betyder, at selskabets ledelse har fejlet. Aagaard har heller ikke ønsket at stille op til interview i forbindelse med denne artikel.

Den manglende håndtering af kuldsejlingen i Energinet møder hård kritik fra både eksperter og den samlede danske energibranche. Blandt dem finder man professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der stiller sig uforstående overfor, hvordan det overhovedet kunne komme så vidt.

»Det burde ikke kunne ske, at der ikke er overblik over forsinkelserne,« konstaterer Per Nikolaj Bukh.

»At en virksomhed – hvis primære formål er at kunne udbygge og vedligeholde elnettet – kan have så store og tiltagende forsinkelser uden enten at have overblik over det eller få det udbedret, viser jo, at man mangler helt grundlæggende styring af kerneopgaver,« siger professoren.

Energinets adm. direktør, Thomas Egebo, har ikke ønsket at svare på kritikken. Han henviser i stedet til driftsdirektør Søren Dupont Kristensen, der afviser, at ledelsen har manglet overblik over forsinkelserne. Men han ærgrer sig over, at man ikke på et tidligere tidspunkt gjorde mere for at stoppe dem.

»I bagklogskabens ulidelige klare lys ville jeg da klart have ønsket, at vi havde iværksat flere tiltag på et tidligere tidspunkt for at få hånden omkring denne udvikling,« siger Søren Dupont Kristensen.

Den nye kritik indskriver sig, få måneder efter at forsinkelser i netop Energinet nær havde revet taburetten væk under klimaministeren.

Sagen voksede, da mediet Zetland afslørede, at Lars Aagaard sidste år nikkede til at tilbageholde en pressemeddelelse om, at infrastrukturselskabet var forsinket med 98 af 174 anlægsprojekter. Det udløste massiv kritik fra oppositionen, der oven på et samråd krævede en mistillidsafstemning, som ministeren overlevede med mindst mulige margin.

Men de 98 projekter var altså kun toppen af isbjerget. Energinets lavine af forsinkelser var markant større end hidtil kendt, viser Finans’ kulegravning.

Forelagt de seneste tal, som Finans har fået indsigt i, er der ifølge professor i samfundsvidenskab ved RUC Bent Greve ingen tvivl om, at pilen i høj grad peger på Energinets ledelse – herunder topchef Thomas Egebo.

»Topledelsen i Energinet har klart et ansvar for dette,« vurderer Bent Greve og tilføjer:

»Særligt i en statsejet virksomhed er der selvfølgelig et ledelsesmæssigt ansvar for at sikre, at man udfylder den opgave, man er sat i verden for, og hvis man ikke gør det, bør det undersøges.«

For at forstå kritikken af Energinet er man nødt til at træde et skridt tilbage.

Selskabet, der udgør en såkaldt »selvstændig offentlig virksomhed«, har i dag eneret på drift og udbygning af de såkaldte transmissionsnet.

Det slynger sig bl.a. igennem Danmark via højspændingsmaster og udgør rygraden i Danmarks elnet, der skal bringe grøn strøm fra energiudviklernes nye energianlæg og videre til forbrugere og større elkunder lige fra Novo Nordisk til Microsoft.

Hvis Energinet fejler, kan det med andre ord bremse både produktionen af ny grøn strøm og den elektrificering, der skal skabe den nødvendige efterspørgsel.

Energinet har i sit lovgrundlag til formål at drive nettet, så det bidrager til »udviklingen af en klimaneutral energiforsyning«. Men det naturlige monopol er blevet en flaskehals i Danmarks grønne omstilling.

Nu tegner de nye dokumenter et detaljeret billede af et langt mere omfangsrigt sammenbrud i Energinets maskinrum.

Af opgørelser, som Finans har fået indsigt i, fremgår det, at antallet af forsinkede projekter er steget år efter år. Fra 24 forsinkede projekter ultimo 2021 til 141 tre år senere. Undervejs er antallet af projekter også steget markant, mens andelen af projekter med forsinkelser i samme periode er gået fra 29 til 79 pct.

Hos brancheorganisationen Green Power Denmark er der ingen tvivl om, at omfanget af forsinkelser er problematisk. Selv mindre forsinkelser kan påvirke forretningscasen for alle involverede, lyder bekymringen.

»Bare et par måneders forsinkelse kan potentielt føre til et tab på flere millioner kroner for nogle solcelle- og vindmølleprojekter. Hvis udviklere af bæredygtig energi skal vente måneder eller år, fordufter interessen selvfølgelig,« konstaterer teknologidirektør Jørgen S. Christensen.

Han peger samtidig på, at Energinets forsinkelser risikerer at blive en stopklods for de virksomheder, som ønsker at udskifte fossil energi med grøn strøm.

»Grøn strøm er nøglen, der vil løse mange af de udfordringer, vi står med i forhold til klimaet og en sikker forsyning af energi. Men uden et tilstrækkeligt elnet kommer vi ingen vegne,« siger Jørgen S. Christensen.

Kritikken møder opbakning hos Dansk Erhverv, der samlet repræsenterer 18.000 virksomheder på tværs af dansk erhvervsliv.

»Hvis forsinkelsen i de hidtidige 98 projekter kun er toppen af isbjerget, står det jo langt værre til, end vi havde frygtet,« siger Ulrich Bang, vicedirektør for energi og klima.

Han mener, at forløbet understreger vigtigheden af at få belyst forholdene i Energinet.

»Vi er stærkt bekymret over udviklingen. Det er helt afgørende, at Energinet formår både at udvikle og også drifte elnettet,« konstaterer vicedirektøren.

Energinet har gentagne gange forklaret, at forsinkelserne i høj grad skyldes eksterne forhold, som ikke var til at forudsige. Bl.a. er miljømyndighedernes sagsbehandlingstid ifølge Energinet blevet flerdoblet, mens leveringstiden på komponenter er stukket af.

Per Nikolaj Bukh, der bl.a. har forsket i økonomistyringen i private og offentlige virksomheder, anerkender, at f.eks. miljøtilladelser og eksterne omkostninger kan have indflydelse på virksomhedens projekter. Men det burde man være i stand til at adressere.

»Det er faktorer, som enhver professionel virksomhed bør kunne have med i sin planlægning. Man har siddet med et særligt ansvar, da Energinet entydigt har ansvaret, og man har haft flere årtier til at forstå markedsdynamikken,« siger han.

Lignende vurderinger finder man hos Bent Greve.

»Hvis elnettet ikke fungerer, så er der en risiko for, at vi ender med at bygge energiparker, der ikke kan bruges til noget,« siger Bent Greve og tilføjer:

»Fra en samfundsøkonomisk betragtning er der ingen tvivl om, at dette her er skadeligt – ikke bare for energiudviklerne, men for hele samfundet.«

Driftsdirektør Søren Dupont Kristensen forklarer, at topledelsen har haft fuldt fokus på at begrænse forsinkelserne. Han mener dog, at det var ualmindeligt svært at forudse de massive forsinkelser, der har været på miljømyndighedernes sagsbehandling, ligesom et stigende antal elnetprojekter også har overrumplet ledelsen.

»Når man kigger bagud, kan man have mange meninger om, hvad vi burde kunne have forudset. Men jeg må sige, at min forestillingsevne ikke rakte til, at vi over få år oplevede en stigning på 400 pct. i antallet af tilslutningsprojekter,« siger han.

Driftsdirektøren oplyser, at opgørelsen af de 141 forsinkede projekter er udarbejdet på baggrund af henvendelser fra Finans. Han tilføjer, at sammenlignelige tal fremgår af Energinets kvartalsrapporter. De er ikke offentligt tilgængelige, men løbende oversendt til Klimaministeriet. Det bekræfter ministeriet i en mail til Finans.

Energinet forklarer også, at metoden bag opgørelsen adskiller sig fra de tal, der blev fremlagt under Aagaard-sagen i foråret. Her handlede det om 98 projekter, der var opgjort som yderligere forsinkelser afledt af nye tidsprognoser over sommeren 2024. De 141 er antallet af projekter, der er forsinket i forhold til deres oprindelige tidsplaner opgjort ved udgangen af 2024.

Da sagen om Lars Aagaard rullede i foråret, så Energinet ikke nogen grund til at præsentere de samlede forsinkelser, fortæller Søren Dupont Kristensen. Det, selvom de 98 forsinkede projekter, som var omdrejningspunktet for kritikken af Aagaard, ikke gav det fulde billede af tilstanden i Energinet.

»Det var min oplevelse, at den historie, der kørte, handlede om kommunikationen omkring forsinkelserne, og hvordan den del blev håndteret,« siger han.

Oplevede du ikke, at energiordførere og andre også interesserede sig for, hvordan det egentlig stod til med forsinkelserne i Energinet?

»Jo, det kan man godt sige, men jeg oplevede i særlig grad en interesse om håndteringen af kommunikationen,« siger driftsdirektøren.

Søren Dupont Kristensen påpeger, at Energinet, flere uger efter at mediestormen havde lagt sig, udsendte en pressemeddelelse, hvor det i bunden fremgår, at 73 pct. af selskabets projekter var forsinket i forhold til de oprindelige tidsplaner. Dermed mener han, at offentligheden har været fuldt informeret om tilstanden i Energinet.

I en skriftlig kommentar skriver Lars Aagaard, at han ikke tidligere har set opgørelsen over de 141 forsinkede projekter, men han mener, at tallet »bekræfter et offentligt kendt billede af, at Energinet er ramt af massive forsinkelser«.

Finans har spurgt ministeren, om han mener, at Energinet har løst sin opgave, når forsinkelserne har fået lov til at vokse sig stadig større over årene.

Finans har også spurgt, om ikke de samlede forsinkelser burde være kommunikeret ud til offentligheden, da selskabet kom i offentlighedens søgelys i foråret.

Ministeren svarer ikke konkret på de to spørgsmål, men skriver i en generel kommentar:

»Jeg har respekt for, at Energinet er en selvstændig virksomhed med egen bestyrelse og direktion, men jeg har en klar forventning om og tro på, at både bestyrelse og ledelse har et skarpt fokus på forsinkelser og på at informere offentligheden,« skriver Lars Aagaard.