Nintendo Switch 2 sætter rekord i USA som hurtigst sælgende spilkonsol nogensinde
Nintendos nye spilkonsol Switch 2 er kommet flyvende ud af starthullerne efter lanceringen i sidste måned, hvor der i USA blev sat ny rekord som hurtigst sælgende spilkonsol nogensinde.
Det skriver Bloomberg News.
Den japanske spilgigant kunne notere sig 1,6 mio. solgte enheder i USA i sin første måned, og det slår den hidtidige rekord fra 2013, der lød på 1,1 mio. enheder af Sonys Playstation 4.
I alt har amerikanerne brugt lidt over 700 mio. dollar på Switch 2 i juni, og det har tredoblet det samlede indkøb af spilkonsoller og tilbehør…

