Fortsæt til indhold

DSV-topchef: »Jeg har selvfølgelig taget ved lære af de her mediehistorier«

Han er blevet beskyldt for at være brutal i sin ledelsesstil. Selv kalder Jens Lund sig »passioneret«.

DSV-topchef Jens Lund har været under beskydning for at være en brutal leder. Det er blot en af flere sager, der har fyldt for DSV i 2025. Foto: PR
Erhverv

DSV’s øverste chef, Jens Lund, er i årets løb blevet kritiseret for at have en for brutal ledelsesstil. Nu sætter han ord på, hvordan han ser på sagen.

»Selvfølgelig skal jeg tage feedbacken til mig,« siger han på et pressemøde, i forbindelse med at DSV har leveret tal for første halvår af 2025.

Resultaterne falder, godt en måned efter at Børsen på baggrund af 14 anonyme nuværende og tidligere medarbejdere i DSV kunne fortælle, at Jens Lund havde overfuset og udskammet ansatte foran kollegaer.

»Jeg har selvfølgelig taget ved lære af de her mediehistorier, men også ønsket om at blive bedre selv og grundlæggende forsøge at ændre tilgangen en smule,« siger han på pressemødet.

Selv kalder Jens Lund sig for »passioneret«.

Artiklens emner
Transport og Logistik
Ledelse