Novo Nordisk lander 72,2 mia. kr. i driftsoverskud
Novo Nordisk kommer ud af første halvår med en omsætning på 154,9 mia. kr. og et driftsoverskud på 72,2 mia. kr., fremgår det af regnskabet.
Novo Nordisk kom ud af første halvår med en kraftig vækst i omsætningen på 18 pct. i faste kurser og nåede 154,9 mia. kr.
Driften landede på 72,2 mia. kr.
Det fremgår af halvårsregnskabet.
Retningen havde selskabet varslet i sidste uge i forbindelse med en nedjustering af resultatet, men de første indikationer var uden effekten af valuta. Den amerikanske dollar, der er faldet kraftigt i løbet af de seneste måneder, og det slår igennem.
| Halvårstal (mia. kr.) | 2025 | 2024 |
|---|---|---|
| Omsætning | 154,9 | 133,4 |
| Driftsoverskud | 72,2 | 57,8 |
Omsætningen voksede med 18 pct. fraregnet effekten af valuta, ikke mindst faldet i den amerikanske dollar i løbet af halvåret. Den betyder, at væksten ”kun” er 16 pct. inkl. effekt af valuta.
Tilsvarende voksede driftsoverskuddet med 25 pct. inkl. valutaeffekt og 29 pct. fraregnet bl.a. den svagere amerikanske dollar.


