Holch Povlsen, Salling og Norlys skyder penge i ny venturefond
I løbet af sommeren dukkede nogle interessante oplysninger op i cvr-registeret. Nu kan Finans løfte sløret for, hvad der ligger bag dem.
Midt i juli måneds sommervarme dukkede nogle meget interessante oplysninger op i cvr-registeret.
Nogle af Danmarks allerstørste koncerner var sammen blevet medejere af et nystiftet selskab, der tilmed havde tråde til Aarhus Universitet.
I cvr-registeret kunne man således se Anders Holch Povlsens store Heartland-pengetank, Danmarks største dagligvarekoncern, Salling Group, og energikæmpen Norlys få ejerandele i det nye selskab Delphinus Forvaltning ApS, der har den private erhvervsdrivende fond Aarhus Universitets Forskningsfond som majoritetsejer og stifter.
Hvad Delphinus Forvaltning gik ud på, og hvorfor tre kæmpekoncerner havde investeret med Aarhus Universitets Forskningsfond, har ingen villet svare på gennem de seneste uger. Indtil nu.

