Lykketoft forsikrede, at alle fik besked: Nye dokumenter om Energinets forsinkelser afslører en anden historie

Den tidligere toppolitiker Mogens Lykketoft (S) var sikker i sin sag, da Energinet i foråret havnede i et politisk stormvejr på grund af massive forsinkelser.

Godt nok havde Energinet, Energiministeriet og energiministeren igennem flere måneder undladt at fortælle Folketinget om forsinkelserne på en lang række projekter, men alle de påvirkede virksomheder havde fået klar besked, lød det fra Energinets formand.

»Vi orienterede dem, der blev berørt; vores kunder,« sagde Lykketoft, da sagen i foråret eksploderede i medierne, og samme budskab blev siden gengivet i en redegørelse til Folketinget.

Men det var ikke alle, der fik besked, viser interne dokumenter, som Finans har fået aktindsigt i.

På Vestsjælland fortsatte energivirksomheden Momentum Energy således arbejdet med at opføre en milliondyr solcellepark længe efter, at Energinet konstaterede, at de måtte udskyde nettilslutningen til det pågældende projekt.

Forsinkelsen fremgår af et internt notat fra august 2024. På det tidspunkt havde en projektleder udskudt tidsplanen med to kvartaler. Alligevel blev udviklerne bag solcelleparken først orienteret om forsinkelsen under to møder i december 2024 og januar 2025.

Momentum Energy ønsker ikke stille op til et interview, men bekræfter over for Finans, at virksomheden først blev orienteret om den nye tidsplan i januar 2025.

Samtidig fremgår det af e-mails, at virksomheden opfordrede Energinet til at »kæmpe for hver dag«, forsinkelsen kunne nedbringes i et forsøg på at undgå en for stor ekstraregning som følge af de udskudte planer.

Det er uklart, hvordan den appel blev modtaget. Men sikkert er det, at den vestsjællandske solcellepark, der ville kunne dække ca. 39.000 husstandes årlige elforbrug, samlet set er næsten halvandet år forsinket.

Oprindeligt skulle solcelleparken sættes i drift senest i andet kvartal 2026. I dag er forventningen, at det først sker hen mod slutningen af 2027.

Forløbet viser ifølge Dansk Erhverv, at »i hvert fald ikke alle kunder er blevet rettidigt orienteret«, selvom Energinet har givet indtryk af det modsatte.

»At man har sagt ét og gjort noget andet, er på alle måder ærgerligt,« siger energipolitisk chef Esben Thietje Mortensen, der kalder det »helt afgørende«, at virksomheder bliver orienteret om forsinkelser med det samme.

»Vi taler om investeringsbeslutninger på potentielt store millionbeløb. Hvis man skal lave den type investeringer, skal der selvfølgelig være sikkerhed om den nødvendige infrastruktur til at realisere projektet, hvorfor det er helt afgørende, at man får at vide med det samme, hvis noget skrider,« siger han.

På Christiansborg er politikerne hidtil blevet forsikret om, at kunderne hele vejen igennem har været informeret om Energinets forsinkelser. Derfor er energiordfører Dina Raabjerg (K) fortørnet over de nye oplysninger.

»Det er alvorligt. Det er jo et eksempel på, at Energinets forsinkelser går ud og påfører en virksomhed et direkte tab,« siger hun.

Energinet har tidligere fået voldsom kritik for at tilbageholde oplysninger om forsinkelser. I foråret var det netop en sag om manglende orienteringer, der var tæt på at koste Lars Aagaard (M) posten som energiminister.

Mediet Zetland afslørede dengang, at Aagaards ministerium havde nikket til at tilbageholde en pressemeddelelse fra Energinet om, at 98 ud af 174 anlægsprojekter var blevet forsinket.

Et af disse 98 projekter var Momentum Energys solcellepark på Vestsjælland.

Det var midt i mediestormen, at Energinets formand, Mogens Lykketoft, tog bladet fra munden.

I et interview med Finans fortalte han, at han i sommeren 2024 blev bekendt med forsinkelserne, og at Energinet »straks« gik i gang med at orientere de berørte virksomheder, fordi det var Energinets opgave at »orientere de berørte projekter om forsinkelserne«.

En lignende forklaring blev i april i år gengivet i en redegørelse til Folketinget.

Denne gang lød det, at Energinet i forbindelse med en dialog med Energiministeriet i oktober 2024 havde vurderet, at der ikke var behov for »en samlet, offentlig kommunikation om Energinets opdatering af prognoser og afledte forsinkelser, idet Energinet har været i dialog med de berørte kunder.«

På Aalborg Universitet mener professor i forvaltningsret Sten Bønsing, at de nye oplysninger rejser nye spørgsmål.

»Det er altid alvorligt, hvis man fejlinformerer Folketinget, men det store spørgsmål her er, om der er tiltro til, at det kun er én sag. Spørgsmålet er, om der er rejst en tvivl, som kræver afklaring på, om det kan vise sig at være flere,« siger Sten Bønsing.

Energinets formand, Mogens Lykketoft, ønsker ikke at gå ind i sagens detaljer. Han henviser i stedet til Energinet for en kommentar.

Han siger dog, at han i sin tid havde fået at vide, at de berørte virksomheder allerede var blevet orienteret.

»Det er den besked, der er givet til ministeriet. Det er også den besked, jeg har fået,« siger Mogens Lykketoft, som understreger, at han ikke er »inde i detaljer« i sagen, og at der derfor »kan være helt særlige omstændigheder«, som han ikke kender.

Energinet driftsdirektør Søren Dupont Kristensen afviser, at Energinet har gjort noget forkert i forløbet.

Godt nok bekræfter han, at Energinet har udarbejdet interne skøn over forsinkelser, og at disse ikke blev delt med virksomhederne. Han mener dog ikke, at det var relevant, fordi skønnet var forbundet med stor usikkerhed.

»Reelt vidste vi ikke, om forsinkelsen ville blive mindre eller større, og derfor var det ikke muligt at kommunikere konkrete varigheder af forsinkelser til de berørte,« skriver Søren Dupont Kristensen i en mail til Finans.

Han understreger, at Energinet gør en dyd ud af at informere kunderne, men at det kan være svært, hvis man ikke er sikre på, at tidsplanerne skrider.

»I de tilfælde er det ikke altid muligt at informere om konkrete forsinkelser eller komme med præcise tidsplaner, og det var netop tilfældet for projekterne omkring transformerstationen ved Torslunde (hvor Momentum Energy skal have tilsluttet solcelleparken, red.),« skriver Søren Dupont Kristensen.

Søren Dupont Kristensen oplyser, at Momentum allerede i juni sidste år blev orienteret om, at der var udfordringer med en kommunal tilladelse. Der var ifølge driftsdirektøren også dialog om udfordringerne i løbet af efteråret.

Han skriver samtidig, at hvis Energinet ikke under disse møder fik kommunikeret risikoen for forsinkelserne tydeligt, »vil jeg oprigtigt gerne beklage det.«

Samtidig holder Søren Dupont Kristensen fast i, at det først gav mening at dele den præcise tidsplan, da Energinet var mere sikre i deres sag.

»Vi har ikke kommunikeret en konkret ny forventet idriftsættelsesdato, før der ultimo 2024 var større klarhed om, hvornår en tilladelse kunne forventes,« skriver han og tilføjer, at estimerede forsinkelser i interne arbejdsdokumenter ikke kan sidestilles med, at tidsplanen reelt er ændret.

Søren Dupont Kristensen nævner samtidig, at Momentum Energy efter hans opfattelse »er tilfredse med den information, de har fået fra Energinet.«

Driftsdirektøren har dog ikke forholdt sig til, at Momentum Energy ifølge e-mails fik udsigt til en ekstraregning. Han forholder sig heller ikke til, at virksomheden måtte tage kontakt til leverandører med henblik på at udskyde allerede indgåede kontrakter på baggrund af den manglende orientering.

Over de seneste mange måneder er kritikken haglet ned over Energinets ledelse, der ifølge den seneste opgørelse har 141 elnetprojekter, der i gennemsnit er 29 måneder forsinket.

Søren Dupont Kristensen har erkendt og beklaget, at Energinet er blevet en flaskehals i den grønne omstilling, men ifølge ham skyldes det langt hen ad vejen eksterne udfordringer i form af langsomme miljømyndigheder og forsinkelser i leverandørkæderne.

Samtidig slår han fast, at det har haft stor prioritet for Energinet at orientere alle involverede om forsinkelserne.

»Det er til stadighed vores hensigt så hurtigt, det er muligt at fortælle, hvis tingene ændrer sig,« skriver han.