Finans spurgte Lærernes Pension til iøjnefaldende investeringer. Nu har de solgt dem
På Lærernes Pensions aktiebeholdningsliste fremgik indtil for nylig investeringer, som FN sætter i forbindelse med ulovlige bosættelser. Pensionskassen forklarer, at man nu sælger aktierne »i lyset af de skærpede omstændigheder.«
Når Lærernes Pension investerer på vegne af deres 163.000 medlemmer, sker det i »overensstemmelse med gældende love og konventioner«.
Det gøres med respekt for demokrati og informations- og ytringsfrihed.
Særligt ønsker Lærernes Pension ikke at investere i virksomheder, der understøtter krænkelser af menneskerettigheder, står der i selskabets politik…



