Mangler du medarbejdere? Så start med at lade dine ansatte planlægge arbejdstiden selv

8 til 16 er efterhånden velkendte arbejdstider, som mange fungerer fint med.

En ny undersøgelse tyder imidlertid på, at man skal lade medarbejderne selv tilrettelægge, hvornår på dagen arbejdet skal starte og slutte, hvis man vil øge arbejdstiden uden at ansætte nye folk.

Et tegn, som direktøren for Menneske og Kultur i revisionsfirmaet Beierholm, Søren Krogstrup, godt kan genkende.

»Vi oplever, at vores medarbejdere gerne lægger ekstra timer, når der er behov, til gengæld for at have en høj grad af selvbestemmelse, hvad angår tilrettelæggelsen af deres arbejdstimer i dagligdagen,« siger han.

Undersøgelsen, som er udarbejdet af Kraka Economics for fagforeningen Krifa på baggrund af en spørgeundersøgelse og registerdata fra Danmarks Statistik, viser, at medarbejdere, der har mulighed for at tilrettelægge deres egen arbejdstid i løbet af dagen, i gennemsnit arbejder 0,75 timer mere om ugen.

Hvis man tilmed tilbyder medarbejderne, at de selv kan vælge samarbejdspartnere, er der yderligere 0,5 arbejdstimer om ugen at hente for samme medarbejder.

Ifølge formanden for Krifa, Jane Heitmann, kan det have stor betydning for danske virksomheder – særligt i et arbejdsmarked, hvor der generelt er stor efterspørgsel på arbejdskraft.

»Danske virksomheder kan med stor gevinst kigge indad i jagten på arbejdskraft og øge arbejdstiden internt ved at give deres ansatte mere fleksibilitet. Det kan mindske behovet for at rekruttere nye medarbejdere,« siger hun.

Ifølge analysen kan en ugentlig ekstra arbejdstid på i gennemsnit 1,25 timer pr. medarbejder betyde 5.800 ekstra timer årligt for en virksomhed med 100 fuldtidsansatte. Det svarer til omtrent 3,4 årsværk.

For Beierholm er den øgede arbejdstid særligt vigtig i spidsbelastningsperioder som foråret, hvor årsregnskaberne skal færdiggøres. Her bliver medarbejdertrivsel ekstra værdifuldt for virksomhedens 2.200 ansatte.

»Mange af vores medarbejdere siger, at fleksibiliteten er afgørende i foråret. Det har stor værdi for dem, at de har medbestemmelse på, hvornår de laver et regnskab. Om de laver deres opgaver kl. 10 eller kl. 23, er underordnet, så længe de gør det til tiden,« siger Søren Krogstrup.

For at imødekomme den sæsonafhængige belastning afholder Beierholm fire årlige balancesamtaler med hver medarbejder. Her kan de diskutere trivsel og work-life-balance med deres nærmeste leder – og finde løsninger, der kan forbedre dagligdagen og skabe glade medarbejdere.

»Det handler ikke om udvikling eller om performance. Det handler simpelthen om at spørge medarbejderne om, hvordan deres liv hænger sammen lige nu, og hvad der er vigtigt i den kommende periode. Og det, oplever vi, giver glade medarbejdere, der gerne lægger ekstra timer, når der er behov,« siger Søren Krogstrup.

Han påpeger, at gevinsten ikke blot hentes på den korte bane – det reflekteres også på bundlinjen og i det lange løb.

»Vi oplever, at vi har nemmere ved at fastholde medarbejderne i længere tid. Og det giver os alt andet lige en større værdi af den investering, det er at oplære en ny medarbejder,« siger Søren Krogstrup.

For Jane Heitmann, formand for Krifa, tegner Kraka Economics analyse og Beierholms erfaringer til sammen et tydeligt billede:

»At øget fleksibilitet generelt ikke har en negativ effekt på arbejdstiden, betyder, at virksomheder kan fremme fleksible arbejdsformer uden at frygte et fald i arbejdstiden. Samtidig kan både lønmodtagere og virksomheder nyde godt af de øvrige fordele, som fleksibilitet giver,« siger hun.