Skjern Banks overskud tynges af vigende renteindtægter og voksende personaleomkostninger
Skjern Bank må se sit overskud vige i tredje kvartal sammenlignet med et år før, da lavere renteindtægter og ansættelsen af 16 nye medarbejdere gør indhug.
Det fremgår af bankens regnskab for juli, august og september, der er fremlagt torsdag morgen.
Banken beskriver i regnskabet resultatet som ”tilfredsstillende”, når rentefaldet i perioden tages i betragtning.
Mens renteindtægterne har været aftagende i tredje kvartal, har Skjern Bank omvendt formået at hente flere penge på posten for gebyr- og provisionsindtægter.


