Finans Impact

Finans’ klimaredaktør Jakob Martini er taget til klimatopmødet COP30 i Brasilien. Hver dag giver han dig de vigtigste opdateringer direkte fra forhandlingerne. Du kan gratis abonnere på hans nyhedsbrev ”Finans Impact” via finans.dk eller på LinkedIn – og følge med på vores temaside, hvor han løbende deler analyser, perspektiver og historier fra topmødet.

KÆRE LÆSER

Få minutter efter kl. 14.00 i går gik FN’s klimatopmøde i brand. Bogstaveligt talt.

Pludselig kom folk løbende rundt på gangene og råbte, at alle skulle ud. Det kom de. Alle blev evakueret. Flere blev behandlet for røgforgiftning og angst.

Branden kom trods alt hurtigt under kontrol, men den kan hurtigt få en uheldig symbolsk betydning, hvis COP30 ender som klimatopmødet, hvor det internationale samarbejde brændte sammen.

Det afhænger selvfølgelig af finalen, der udspiller sig fredag - og formentlig også lørdag. Men lige nu er det ikke usandsynligt, at det ender med en historisk maveplasker.

Stridspunkter er der flere af. Men et af dem, der gør mest ondt på Europa, er et angreb på unionens grønne forsvarslinje.

Først lige lidt ordforklaring.

CBAM er navnet. Det står for Carbon Border Adjustment Mechanism. Og selv om det lyder lidt teknisk, så er det grundlæggende en grøn forsvarslinje, der er sat i verden for at beskytte vores industrivirksomheder.

Europas tunge industrivirksomheder er trætte af, at de tvinges til enten at betale for deres klimabelastning eller gøre produktionen grønnere. Den slags bøvler deres konkurrenter i andre dele af verden nemlig ikke med.

Derfor begynder EU at skrue op for en klimatold på f.eks. cement, aluminium og gødning, der importeres til Europa. Dermed kommer de importerede varer også til at betale for deres klimabelastning ligesom de europæiske.

Fra 2026 går det i gang. Gradvist vil EU skrue op for tolden, og det møder massiv modstand i de tilspidsede klimaforhandlinger. Så meget, at det er blevet et af COP30’s mest diskuterede emner.

Flere medier skriver, at det er lande som Indien og Kina, der mener, det er uretfærdigt og protektionistisk.

Et tidligt udkast til en endelig aftale fra COP30 inkluderede flere forslag til, hvordan man kunne håndtere disse bekymringer. Et af forslagene var at oprette en platform for at diskutere de handelsrestriktive foranstaltninger relateret til klimaændringer.

Men EU ser ingen grund til den diskussion.

»Vi lader os ikke narre af påstanden om, at CBAM faktisk er en ensidig handelsforanstaltning ... vi vil heller ikke diskutere det,« lød det forleden fra EU’s klimakommissær Wopke Hoekstra, der forhandler på EU’s vegne sammen med den danske klimaminister Lars Aagaard (M).

Sagen er den, at Europas politikere er blevet utrolig optaget af at passe på industrien og de mange arbejdspladser. Det handler om deres overlevelse.

Da Hoekstra og Aagaard for nylig landede en aftale om at reducere EU’s udledninger med 90 pct. i 2040, var det netop en mekanisme som CBAM, der var med til at overbevise skeptikerne om, at man godt kunne sætte høje klimamål.

At fjerne den under et klimatopmøde vil derfor udløse ramaskrig i store dele af EU.

Men hvor skal man så søge kompromisser?

Vil Hoekstra og Aagaard gå baglæns på kravet om, at COP30 skal adressere, at verden langt fra lever op til Parisaftalen? Næppe.

Vil de finde flere penge frem til u-landene, selvom de har afvist det blankt? Næppe.

Har de et es eller to i ærmet til finaledagen? Måske.

Følg med på Finans, hvis du vil vide, hvordan klimaslaget ender i Amazonas.

Brand på COP30. FOTO: Douglas Pingituro/Reuters/Ritzau Scanpix

Og så lige til lidt godbidder fra forskellige danske medier, der også er til stede i Belém. God læselyst.

Nyheder

Stort klimaløfte ligger i ruiner
Stik imod løfterne fra klimatopmødet i Glasgow for fire år siden fortsætter verden med at udlede den aggressive drivhusgas metan i så store mængder, at den er ansvarlig for en tredjedel af det varmere klima. Det viser en ny rapport fra FN’s miljøagentur, Unep, skriver Politiken.

Nordea har skudt milliardbeløb i selskaber, der borer efter olie ved truet regnskov
Mens Brasilien afvikler klimatopmøde i Amazonas har Nordea skudt 1,3 mia. kr. i to amerikanske olieselskaber, der er på oliejagt i den brasilianske del af Amazonas. Det drejer sig om selskaberne ExxonMobil og Chevron, der har fået tilladelser til at bore efter ny olie og gas i Brasilien. Det skriver DR.

Pensionsmilliarder skal hjælpe Europa ud af krisen
Pensionskassen PKA skruer op for investeringer i Europas forsvar, innovationskraft og grønne omstilling. Det fortæller topchef Jon Johnsen under sit besøg på klimatopmødet COP30 i Amazonas til Finans.

Dagens klimatal

120

milliarder dollars vil U-landene have til klimatilpasning i 2030. EU siger nej.