En række store aktører stempler ind i kampen for atomkraft
Det skal være slut med årelang modstand mod atomkraft, mener en ny alliance funderet i dansk erhvervsliv. Herunder Dansk Metal, som har ønsket en lovændring i mere end 40 år.
En perlerække af danske virksomheder, organisationer og akademiske institutioner er gået sammen i et opgør med årtiers modstand mod atomkraft.
Bag Kernekraftalliancen, som den kaldes, står blandt andet Novo Nordisk Fonden, Dansk Industri og Dansk Metal, som nu i samlet front melder ud, at man vil investere i atomkraft.
Det har Børsen kunnet fortælle.

