Smidt ud af udlejeren: Kriseramt robotfirma har efterladt sig et spor af ubetalte regninger

Mens det børsnoterede robotfirma Shape Robotics offentligt har fortalt om rekordresultater, er pengene reelt fosset ud af kassen.

Virksomheden har efterladt sig flere ubetalte regninger, og da Shape Robotics offentliggjorde sit halvårsregnskab i august, var der bogført et stort rundt 0 på linjen med virksomhedens kassebeholdning.

»Det er indlysende, at der er et likviditetsproblem,« siger Lars Kiertzner, der er statsautoriseret revisor og har læst flere af virksomhedens regnskaber.

Tirsdag indgik Shape Robotics en afdragsordning med Danske Bank og Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) for at afværge en truende konkurs, men det er langtfra det eneste tegn på, at virksomheden er i store problemer.

Allerede i juli fik Treyd Services udlæg i fogedretten for 2,7 mio. kr. i Shape Robotics huslejedepositum, og i september blev virksomheden – ligeledes med fogedrettens hjælp – smidt ud af sit lejemål i Herlev på grund af manglende betalinger af huslejen.

Finans har fået aktindsigt i kendelsen fra fogedretten.

»Lejemålet fremstod tomt og med få kontorredskaber samt en kaffemaskine. Lejemålet bar ikke præg af brug, og fogeden konstaterede, at lejemålet var fraflyttet«, fremgik det.

Senere samme måned flyttede Shape Robotics sin officielle adresse i CVR-registret til et kontorhotel i København uden at fortælle investorerne om ændringen eller om baggrunden.

Tværtimod har virksomheden udadtil opretholdt en fortælling om stor succes.

Shape Robotics sælger bl.a. legetøjsrobotter og software til undervisningsformål, og omsætningen er eksploderet de seneste år, så den i 2024 rundede 300 mio. kr.

Da virksomheden i august offentliggjorde sit halvårsregnskab, skete det under overskriften »Shape Robotics leverer halvårsregnskab med tocifret millionoverskud«.

Selskabet fortalte om nye rekorder på både omsætning og indtjening og ikke mindst et positivt nettoresultat på 13,5 mio. kr.

Men bag de flotte tal gemte der sig en anden historie, hvor pengene fossede ud af kassen, og bankgælden var vokset voldsomt.

Statsautoriseret revisor Lars Kiertzner forklarer det med, at virksomheden ifølge sine egne oplysninger sælger sine produkter med lange betalingsfrister, hvorfor virksomheden i udstrakt grad benytter sig af såkaldt factoring, hvor man sælger sine tilgodehavender for at få penge i kassen.

Men det ændrer ikke ved, at kassebeholdningen var kørt helt i bund.

»Det er en klassisk vækstfælde. Når indbetalingerne kommer senere end omkostningerne, så har man behov for en mellemfinansiering, og det kommer til udtryk i den voksende bankgæld,« siger han.

På blot et år var virksomhedens lån vokset fra 34 mio. kr. til 159 mio. kr., og alene i 2. kvartal 2025 havde driften genereret et negativt cashflow på 47 mio. kr.

Det er uvist, hvordan finanserne har udviklet sig siden.

Shape Robotics havde oprindeligt fortalt aktiemarkedet, at den ville offentliggøre sit regnskab for tredje kvartal den 21. november. Siden blev det udskudt til den 28. november, men da den dato oprandt, blev regnskabet helt aflyst med henvisning til, at der på fondsbørsen kun er krav om halv- og helårsregnskaber.

Tidligere samme måned var Shape Robotics imidlertid blevet sat på fondsbørsens såkaldte observationsliste på grund af »en væsentlig overskridelse af betalingsfristen« på de gebyrer, som børsnoterede virksomheder betaler til Nasdaq.

Ifølge Nasdaqs gebyrstruktur for 2025 består en børsnoteret virksomheds årlige gebyr typisk af en fast del på omkring 112.000 kr. plus en variabel del baseret på selskabets markedsværdi.

Med Shape Robotics’ nuværende markedsværdi på cirka 112 mio. kr. vil selskabets samlede årlige gebyr således sandsynligvis ligge i størrelsesordenen 120.000 kr.

Få dage senere blev Shape Robotics fjernet fra listen igen, da den ifølge Nasdaq nu ikke længere var i konflikt med reglerne.

Til gengæld havde Danske Bank og EIFO indgivet en konkursbegæring.

EIFO har garanteret de lån, som Danske Bank har givet til Shape Robotics. Lånets størrelse er ukendt, men EIFO besluttede allerede i 2023, at garantier skulle bortfalde på grund af Shape Robotics’ optagelse på fondsbørsens hovedmarked.

I første omgang gav EIFO virksomheden tid til at få en løsning på plads, men det skete ikke, og da det kom frem i november, at EIFO ikke længere ville garantere lånene, faldt Shape Robotics’ aktiekurs som en sten på børsen.

EIFOS og Danske Banks konkursbegæring blev først trukket tilbage, da Shape Robotics indgik en afdragsordning med de to den 2. december.

Ifølge aftalen skulle Shape Robotics betale 3,725 mio. kr. – svarende til præcis en halv mio. euro – med det samme, hvorefter resten af gælden skal afdrages med 2,5 mio. kr. om måneden med undtagelse af januar 2026, hvor der skal betales to rater.

Dagen efter meldte Shape Robotics ud, at virksomhedens nyudnævnte formand, Aurel Nețin, har lånt virksomheden en halv mio. euro for at sikre virksomhedens operationelle stabilitet, og at han – måske – vil komme med flere penge.

Nu er han det eneste tilbageværende bestyrelsesmedlem, efter at alle andre har forladt virksomheden. Alene siden januar har otte personer forladt bestyrelsen, herunder ISS’ finansdirektør, Martin Kjær Hansen, der smuttede, inden der var gået et halvt år.

Aurel Nețin er rumæner ligesom Shape Robotics-direktør Mark Abraham. Nețin har tidligere været rumænsk landechef for computerfirmaet Lenovo.

I 2024 udgjorde det rumænske marked 88 pct. af Shape Robotics’ omsætning, og i halvårsregnskabet fra august påpegede ledelsen, at de voksende tilgodehavender stammede fra forlængede betalingsfrister i Rumænien.

Finans har forelagt informationerne i denne artikel for Shape Robotics-direktør Mark Abraham, der er på forretningsrejse i New York.

Han mener, at artiklen fremstiller virksomheden i en tilstand af kaos, hvilket i hans optik ikke er retvisende.

I en længere skriftlig kommentar skriver han, at der er tale om en startupvirksomhed på et marked med lange betalingsfrister, og at virksomheden har været fuldt ud transparent om likviditet og gæld.

»At fremstille hver forsinket betaling som en “rygende pistol” giver drama, men ikke indsigt. Enhver startup af en vis størrelse har stået i den situation. Spørgsmålet er: Håndterede ledelsen det? Svaret er ja,« skriver han.

Mark Abraham bekræfter, at han stoppede med at betale huslejen i Herlev, fordi det var den mest effektive måde at slippe ud, og fordi han ville reducere de faste omkostninger i Danmark.

»Det er den type beslutninger, en CEO må træffe, når kapitalen er knap,« skriver han.

Ejendommen, som Shape Robotics blev smidt ud af i Herlev, er ejet af Ejendomsselskabet Korsdal i Odense, og Millie Johansen er direktør.

»Vi har endnu ikke fået vores penge, og derfor har vi stævnet dem,« siger hun.

Hun understreger, at hun kun udtaler sig om sagen, fordi Mark Abraham har kommenteret den over for Finans.

Ifølge Mark Abraham har ledelsen ageret resolut for at løse problemerne.

»I stedet for at fremstille løsrevne symptomer som beviser på kaos burde en mere retvisende artikel spørge: Hvordan kunne denne virksomhed skabe mere end 300 mio. kr. i omsætning, samtidig med at den håndterede working-capital-begrænsninger på startupniveau? Og: Hvad siger Danmarks manglende støtte til sådanne virksomheder om landets innovationsøkosystem?« skriver han.