»Åbenlyst problematisk«: Så få kvinder er der i toppen af danske virksomheder

Luk øjnene, og forestil dig et bestyrelsesmedlem i en dansk virksomhed.

Ser du en mand i jakkesæt for dit indre øje, er det ikke mærkeligt.

Toppen af dansk erhvervsliv er nemlig i høj grad præget af mænd i en grad, hvor man skal kigge langt efter kvinder i bestyrelseslokalerne.

»Det går meget langsomt i Danmark,« konstaterer Marie Louise Mors, der er professor i strategi og international ledelse på CBS.

Det bekræfter en årlig opgørelse over kønsdiversitet i de professionelle bestyrelser, som erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri (DI) på baggrund af tal fra CVR-registret har foretaget.

Kortlægningen viser en lille fremgang på 0,4 procentpoint i 2025 i antallet af kvindelige bestyrelsesmedlemmer.

Det betyder, at 19 pct. af bestyrelsesposterne i de danske professionelle bestyrelser nu er besat af kvinder. Det er en fremgang fra 15,7 pct. over de sidste fem år.

»Det er jo positivt, at vi får en større andel af kvinder i de danske bestyrelseslokaler. Men desværre må vi også konstatere, at denne udvikling mod en mere lige kønsbalance sker i sneglefart,« siger Kinga Szabo Christensen, der er rådgivningsdirektør i DI.

I knap halvdelen af virksomhederne – 48,6 pct. – har man ikke en eneste generalforsamlingsvalgt kvinde i bestyrelsen.

Det kalder Karen Bro, der er chefrådgiver hos fagforeningen Lederne, »åbenlyst problematisk.«

»Dels går vi glip af talent. Dels ved vi, at beslutninger bliver bedre, når forskellige perspektiver og erfaringer bringes til bordet – så den kvalitet i beslutningerne går vi glip af,« siger hun.

Marie Louise Mors mener, at den langsomme udvikling hænger sammen med, at vi i Danmark har »blød lovgivning«, når det handler om kønsdiversitet på bestyrelsesniveau.

»Der er ikke rigtig nogle konsekvenser, hvis man ikke efterlever de mål, man har sat sig som virksomhed,« siger professoren.

Til gengæld kan en større offentlig opmærksomhed skabe et pres på bestyrelserne »for at kigge på sammensætningen og bevæge sig mod en mere ligelig kønsfordeling,« mener hun.

Kigger man på, hvem der sidder for bordenden med det overordnede ansvar i bestyrelserne, er skævheden endnu større.

I 2025 udgør kvinder 12,1 pct. af de danske bestyrelsesledere. Fem år før var det 9,1 pct.

Ikke prangende, »når man tænker på, hvor mange veluddannede og kompetente kvinder der er i Danmark,« mener Karen Bro.

Hun påpeger, at adgangen til en bestyrelsespost ofte er et spørgsmål om topledererfaring.

Og så længe andelen af kvindelige adm. direktører også er lav (16 pct.), bider det sig selv i halen.

»Derfor er det en god idé at kigge på kriterier og gentænke, hvad der i det store billede er godt for kvaliteten i bestyrelsen. Hvis bestyrelserne åbner for andre kompetencer og erfaringer, end de plejer, kan der komme en anden kønsfordeling ind i pipelinen,« mener Karen Bro.

Balancen er bedst i de største virksomheder med over 500 ansatte.

Her er kønsfordelingen sådan, at 28,2 pct. af bestyrelsesposterne er besat af kvinder. Det svarer til en stigning på 1,7 procentpoint fra året før.

Omvendt har virksomheder med 50 til 100 ansatte den mest skæve kønsfordeling i bestyrelserne.

Her er blot 16,4 pct. af bestyrelsesmedlemmerne kvinder. I 2024 var andelen 16,6 pct.

Adm. direktør i tænketanken Equalis Gine Maltha Kampmann mener, at det giver anledning til at stille skarpt på, hvordan de mindre og mellemstore virksomheder bliver løftet.

»Forskellene mellem store og små virksomheder handler i høj grad om prioritering og governance. De store har oftere formaliserede processer, bredere talentpipeline og et stærkere fokus på kompetencer uanset køn,« siger hun.

»De mindre virksomheder rekrutterer i stedet oftere gennem nære netværk, og så reproducerer man let de samme profiler.«

Kinga Szabo Christensen mener, at udviklingen mod flere kvinder i toppen af dansk erhvervsliv er et langt, sejt træk, som både kræver strukturelle og kulturelle ændringer.

Det handler om at skabe en større pulje af kvinder, som kan blive bestyrelsesmedlemmer, lyder hendes opfordring.

For at nå derhen skal der gøres op med kønsforskelle på uddannelserne – nærmere bestemt skal flere kvinder uddannes inden for STEM-fagene, der omfatter naturvidenskabelige, teknologiske, ingeniør- og matematiske fag.

Samtidig skal flere kvinder søge mod det private arbejdsmarked, for lige nu er omkring to tredjedele af arbejdsstyrken på det private arbejdsmarked mænd, påpeger DI-direktøren.

»Det er vi rigtig kede af, fordi vi går glip af talent og kompetencer. Vi skal blive bedre til at tiltrække flere kvinder i den private sektor,« siger Kinga Szabo Christensen.

Kigger man rundt i landet, er der store forskelle fra region til region i andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer.

I 2025 har virksomheder i Region Hovedstaden den højeste andel af kvinder i bestyrelserne, nemlig 23,7 pct., mens Region Midtjylland har 14,7 pct.

Overordnet mener Kinga Szabo Christensen, at det trods alt går den rigtige vej mod mere ligelig kønsfordeling i toppen af dansk erhvervsliv.

Og at indførslen af mere barsel øremærket fædre har været et godt skridt på vejen.

»Tingene går i den rigtige retning. Det går bare bekymrende langsomt,« siger Kinga Szabo Christensen.