Han er den eneste bankelev tilbage i direktionen: »Enten er du i udvikling, ellers også er du i afvikling«
I ingen anden branche har stigningen i antallet af akademikere været mere dramatisk end i finansbranchen. Svend Randers er en af de få tilbage, der fik sin debut i banken som mesterlæreelev. Det er sådan set helt naturligt, tror han.
Sætter man jagten ind efter en topchef uden akademisk baggrund i landets største banker, skal man ikke bare lede længe.
Man skal også lede forgæves.
Over de sidste godt to årtier har udskiftningen fra bankelever til cand.-uddannede været så dramatisk i toppen af den danske finanssektor, at der ikke længere er nogen ordførende bankdirektører tilbage i…

