Topchefer med døtre ansætter flere kvinder: »Det ærlige svar er faktisk ja: Det ville have været anderledes, hvis jeg var far til drenge«
At få en datter kan ændre den måde, hvorpå mandlige ledere vurderer kvinders kompetencer og potentiale på arbejdsmarkedet. Det viser nyt studie fra blandt andet professor Nina Smith.
Jens Højgaard Christoffersens datter var 12 år gammel, da hun uden at vide det skabte et definerende minde i sin far.
De sad sammen og så et nyhedsindslag om lønforskellen mellem mænd og kvinder, da datteren indigneret satte sig op.
Hvordan kunne det være fair, at mænd tjener flere penge end kvinder for det samme arbejde, spurgte hun.
»Det var dér, jeg for alvor begyndte at tænke over det. Hun ramte jo hovedet på sømmet,« siger Jens Højgaard Christoffersen.
I dag er han topchef i rådgivningsvirksomheden Cowi og er ikke i tvivl om, at det har gjort en forskel for både hans holdninger og beslutninger, at han er far til tre døtre.
»Først tænkte jeg på at sige nej. Men det ærlige svar er faktisk ja: Det ville have været anderledes, hvis jeg var far til drenge,« siger han.
Man kan have mange rationelle betragtninger om diversitet og mangfoldighed i en virksomhed, forklarer han.
»Men det går fra at være ren logik til at have et følelsesmæssigt element, når man som leder har døtre og ikke sønner.«
Nina Smith, der er økonomiprofessor, tidligere vismand og en af Danmarks mest markante arbejdsmarkedsforskere, er enig.
I et nyt forskningsprojekt, der har været hele otte år undervejs, har hun sammen med den italienske forsker Maddalena Ronchi netop undersøgt, hvilken betydning det har, når mandlige ledere får døtre.
Og det er ikke så lidt.
