Energinets kvaler udløser bølge af afvisninger: »Det sætter samfundet i stå«

En bølge af afvisninger rammer lige nu danske virksomheder, som ønsker at blive koblet til elnettet. Foreløbig er flere end 35 virksomheder potentielt nødsaget til at indstille nye forretningsaktiviteter, fordi de ikke kan få strøm i stikkontakten.

Og mindst 20 yderligere afslag er på vej.

Det oplyser elnetselskaber på tværs af Danmark, der nu udstiller konsekvenserne af, at statsejede Energinet er løbet tør for kapacitet i energisystemets overordnede højspændingsnet.

I Trekantområdet har ca. 30 virksomheder foreløbig fået afslag på at blive tilsluttet elnettet, oplyser elnetselskabet Trefor. Det vækker frustration hos Lars Bonderup Bjørn, der er adm. direktør i energikoncernen Ewii, der ejer Trefor.

»Det sætter samfundet i stå,« advarer Lars Bonderup Bjørn, der oplever at blive kontaktet af Trefors frustrerede kunder, som ikke kan få adgang til elnettet.

»Det gør, at virksomheder kommer til at flytte. Vi kommer til at miste arbejdspladser, så det er et ret alvorligt problem,« siger han.

Trefor er ét af de danske elnetselskaber, der står for at levere strøm fra Energinets store højspændingsnet til husholdninger og produktionsvirksomheder på tværs af Danmark. Her er man tvunget til at afvise virksomheder, fordi man ikke kan få adgang til at trække mere strøm fra Energinets kabler.

Samme problemer har ramt de sjællandske elnetselskaber Cerius og Radius, der begge er ejet af energikoncernen Andel.

Ifølge adm. direktør Jens Fossar Madsen har Cerius og Radius indtil videre haft otte kunder, der ikke kan få en aftale på en tilkobling, og der er flere afslag på vej.

»Vi kan se, at der i de kommende måneder er godt 20 kunder, som vi ikke kan indgå aftale med, før vi får afklaring om kapaciteten,« siger Jens Fossar Madsen.

»Det er de helt store kunder, som vi snakker om her. Det er ikke det almindelige erhvervsliv eller husholdninger, men tilkoblinger af meget store kunder,« uddyber topchefen, der ikke ønsker ikke at nævne konkrete selskaber.

Også i Nordjylland er der nedslående meddelelser på vej. Adm. direktør Per Hylle fra Nord Energi er på vej til at sende det første afslag til en af selskabets virksomhedskunder, og det bliver næppe den sidste.

»Hvis der ikke sker noget snart, bliver det langtfra den sidste,« siger Per Hylle.

Det nordjyske elnetselskab leverer dagligt strøm til ca. 100.000 kunder og dækker størstedelen af Vendsyssel, herunder Skagen og byens tilhørende fiskeindustri samt færgeknudepunktet Hirtshals. Begge kan nu blive berørt af Energinets kapacitetsudfordringer, advarer direktøren.

»Kunderne oplever det som en afvisning, når kapaciteten først kan tilbydes om 10 år eller mere,« siger Per Hylle.

Årsagen til afvisningerne udspringer hos det statsejede netselskab Energinet.

Den statsejede virksomhed har i dag et naturligt monopol på centrale dele af den danske elinfrastruktur, hvilket i praksis gør virksomheden til et uundgåeligt mellemled i Danmarks energiforsyning.

Som Finans tidligere har kunnet afsløre, har Energinet igennem flere år været ramt af tiltagende og omfattende forsinkelser. Sagen har ifølge kritikere efterladt både danske virksomheder og hele regioner i et elektrificeringsmæssigt limbo.

Fredag i sidste uge stod det så klart, at situationen er værre end hidtil beskrevet.

I en meddelelse oplyste Energinet, at man har kapacitetsproblemer i højspændingsnettet flere steder i landet. Det betyder, at man ikke kan levere den strøm, der bliver efterspurgt.

For elnetselskaberne var problemet ikke nyt. Allerede i efteråret begyndte de at sende afslag ud til kunder, og ifølge interesseorganisation Green Power Denmark er situationen blevet drøftet med Energinet gennem det seneste år.

Selv har Energinet ikke kommenteret på, hvornår man første gang blev gjort opmærksom på kapacitetsproblemerne. Men Kim Willerslev Jakobsen, der er Energinets direktør for systemansvar, har forklaret, at »den rivende udvikling« løbende ændrer i mulighederne for at blive tilkoblet til elnettet.

For at få bugt med problemerne har Energinet nedsat en arbejdsgruppe sammen med elnetselskaberne. Den skal bl.a. opgøre, hvor i elnettet der er ledig kapacitet til nyt forbrug og ny produktion.

Trods bekymringerne blandt en række elnetselskaber, er der flere, der glæder sig over, at Energinet nu kommunikerer åbent om sagen. Det gælder bl.a. adm. direktør i Jyllands største elnetselskabet, N1, Lise Bering, der samtidig betegner udviklingen som alvorlig.

»På nuværende tidspunkt har vi ikke sagt nej til at tilslutte kunder i vores forsyningsområde, men den manglende kapacitet i transmissionsnettet kan få konsekvenser for, hvad vi kan levere til vores kunder,« skriver hun i en skriftlig kommentar.

Lignende bekymring går igen hos østjyske Dinel. Selskabet har endnu ikke været tvunget til at afvise kunder.

»Men vi kan se ind i, at det desværre kan blive nødvendigt, hvis ikke tingene ændrer sig hurtigt,« skriver Kasper Skøtte, netdirektør i Dinel.

Hos Radius og Cerius ser direktøren også Energinets kapacitetsproblemer som et ulmende samfundsproblem. Ifølge ham er det nemlig både arbejdspladser og den grønne omstilling, der er på spil, når virksomheder ikke kan få grøn strøm i stikkontakten.

»Det skal vi gøre alt for at løse,« siger Jens Fossar Madsen.

For Ewii-direktør Lars Bonderup Bjørn er det ekstra frustrerende, at han allerede for flere år siden advarede om den situation, som man nu er havnet i.

»Jeg synes, at det har været et af de lettest forudsigelige problemer overhovedet i den grønne omstilling. Det er jo en logisk følge af, at jo mere vi elektrificerer, jo mere netkapacitet er der brug for,« siger Lars Bonderup Bjørn.

I en mail til Finans skriver Kim Willerslev Jakobsen, at man er nødt til at finde nye veje, der kan sætte ekstra skub i udbygningen af elnettet.

»Det er nødvendigt med nye initiativer, for efterspørgslen efter at blive tilsluttet elnettet stiger vildt,« skriver Kim Willerslev Jakobsen.

Han svarer dog ikke på, om Energinet tidligere har undervurderet efterspørgslen. Og han forholder sig heller ikke direkte til kritikken af, at Energinets kapacitetsproblemer sætter samfundet i stå.

Til gengæld sår han tvivl om, hvorvidt det overhovedet har været nødvendigt for elnetselskaberne at give de mange afslag.

Da kapacitetesudfordringer stod klart i efteråret, fik elnetselskaberne ifølge Kim Willerslev Jakobsen besked om, at de ikke havde en bestemt »trækningsret« i forhold til højspændingsnettets kapacitet. I hans udlægning fik de dog samtidig at vide, hvornår kapaciteten kunne leveres ude i fremtiden.

»Nogle netselskabner tolkede det imidlertid, som om der ikke var ledig kapacitet, og vi hørte rygter om, at netselskaberne havde sagt stop til nye anlæg. Det mente vi var meget uhensigtsmæssigt. Vi havde ikke sagt stop, tværtimod, og vi inviterede derfor netselskaber til at finde fælles løsninger,« skriver Kim Willerslev Jakobsen.

På grund af en stram deadline har han ikke haft mulighed for at dykke ned i hver enkelt af de mange ansøgninger.

»Men efter min bedste overbevisning har vi i Energinet ikke sagt nej til nogen af de 58 forespørgsler om nye anlæg fra elnetselskaberne, vi har modtaget,« siger han.