»‘We do not negotiate with terrorists’ virker ikke«
Igen og igen har Jan Kaastrup og Michael Sjøberg skullet lægge arm med verdens hackersyndikater. Nu åbner de op om hemmelige forhandlinger om erhvervslivets hemmeligheder, hvor ofte de betaler – og en hård, men omgængelig sandhed.
Ingen fattede tilsyneladende mistanke, da gartneren gik ind i banken.
Han havde gjort sit hjemmearbejde. Med vandkande, lånte træsko og slidte overalls havde han brugt tilstrækkelig tid på at spionere på filialen til at vide, at planterne blev passet af udefrakommende.
Nu smilede ansatte til ham.
De vidste intet om usb-stikken i smækbuksens lomme eller pulsen, der pumpede i hans tindinger.

