Djurslands Bank leverede rekordår med overskud før skat på 329 mio. kr.
Djurslands Bank gør onsdag status for 2025, som endte med at blive et rekordår.
- 2025 er gået betydeligt bedre end forventet ved årets begyndelse. Flere kunder, stigende volumen og høj aktivitet har medført en stigning i de samlede indtægter, ligesom bankens kunder fortsat har en god bonitet, skriver banken i regnskabet.
Resultat før skat udgør 329,2 mio. kr., hvilket er en stigning på 2 mio. kr. i forhold til rekordåret 2024.

