Fyringer og milliardtab: Her er den danske frontløbers altoverskyggende problem
Den hæderkronede industrikæmpe Topsoe skød forbi og står i en opsigtsvækkende grøn nedtur, skriver klimaredaktør Jakob Martini i denne uges nyhedsbrev.
Få et kritisk indblik i erhvervslivets klimaløsninger og trends med klimaredaktør Jakob Martini direkte i din indbakke hver uge. Skriv dig op til nyhedsbrevet "Finans Klima" her.
I denne uge skriver jeg om:
- En opsigtsvækkende grøn nedtur hos den hæderkronede industrikæmpe Topsoe.
- Det store havvindudbud, som rammer deadline i dag.
- En højaktuel EU-strid om elkabler, der kan ramme Danmark hårdt.
- Pensionskæmpen PFA, der har skruet ned for de grønne skideballer.
KÆRE LÆSER
Jeg mødte Roeland Baan første gang i foråret 2022.
Den nu tidligere topchef i den hæderkronede danske virksomhed Topsoe (tidl. Haldor Topsøe) var i flyvende form.
Han fortalte med store armbevægelser om, hvordan han var i gang med at »lave en Ørsted«. Altså omstille en virksomhed fra at være ledende på fossil teknologi til at blive det inden for grønne løsninger.
»Hos Topsoe vil vi identificeres som den globale leder indenfor CO2-reducerende teknologier. Det er vores klare mål,« sagde Roeland Baan dengang.
Efter han havde lagt visionerne frem, fik jeg en hurtig rundvisning i grundlæggeren Haldor Topsøes gamle kontor, der i hvert fald dengang stod nærmest uberørt i hovedsædet nord for København med designermøbler fra Poul Kjærholm og asiatiske Buddha-figurer fra den afdøde stifters mange rejser. En understregning af virksomhedens stolte historie, der altid har bygget på store investeringer i forskning og teknologiudvikling.
Det var den tilgang, der skulle gøre Topsoe til grøn frontløber med en række forskellige teknologier i ærmet. Den mest hypede var elektrolyse. Teknologien, der ved hjælp af strøm kan spalte vand, så man kan få grøn brint.
På det tidspunkt blev teknologien udpeget som uundværlig for den grønne omstilling. Det blev udset som vejen til at gøre fly, skibe og tunge industrivirksomheder grønne, og den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs havde lige estimeret, at der skulle investeres svimlende 11.000 mia. kr. i elektrolyse over de kommende årtier.
Derfor var der heller ikke mange, der tog sig til hovedet, da Roeland Baan få uger efter mit besøg i hovedsædet fandt 2 mia. kr. frem til at bygge en 72.000 kvadratmeter stor fabrik i Herning, der skulle producere elektrolyseapparater til fremtidens brintfabrikker.
Tværtimod. Her var der en tung industriel spiller, der udviste det mod, som politikerne efterspurgte. Med lange tålmodige penge jagtede de forretningspotentialet i nye grønne teknologier, som samtidig kunne være med til at redde planeten.
Men Topsoe skød forbi.
Det stod klart tidligere i denne uge, da selskabet udsendte en nedslående pressemeddelelse om, at 440 stillinger skal nedlægges, og der tages et tab på næsten 4 mia. kr.
Størstedelen handler om, at salget af elektrolyseapparater har slået grueligt fejl. Selv om fabrikken i Herning i mellemtiden er blevet færdigbygget, har Topsoe ikke landet en eneste kunde.
Og nu trækker selskabets nye topchef Elena Scaltritti - der overtog efter Roeland Baan i marts i år - en streg i sandet.
- Fabrikken i Herning lægges i dvale, så snart man har bevist, at produktionen fungerer.
- En planlagt fabrik i USA droppes på trods af, at man tidligere har fået 1 mia. kr. i statsstøtte.
- 440 stillinger nedlægges. De fleste i Danmark.
- Restruktureringsomkostninger og nedskrivninger udløser et tab på næsten 4 mia. kr.
Topsoes forklaring er, at markedet for grøn brint har udviklet sig langsommere end forventet. Det er en indiskutabel sandhed, men det er næppe hele forklaringen.
For godt nok er forventningerne til grøn brint og Power-to-X raslet ned, men de er ikke afblæst.
Netop i disse dage er der faktisk fornyet tro på, at fem danske brintfabrikker kan se dagens lys inden for de kommende fem år takket være milliardstøtte fra EU og den tyske regering.
Samtidig er der også gang i store projekter andre steder i Europa, bl.a. grundet nye EU-krav. Topsoe bliver også specifikt nævnt som mulig leverandør til et stort projekt i Sydafrika. Og den grønne brint er vel at mærke en teknologi, der taler direkte ind i EU’s fornyede fokus på at blive fri af importeret fossil energi.
Så hvorfor lukker Topsoe ned nu?
Den oplagte forklaring er, at der vil gå nogle år, før der skal leveres elektrolyse-apparater til de nye brintfabrikker. Det er længe at have flere hundrede mand til at gå og trille tommelfingre i fabrikken i Herning.
Den anden mulige forklaring er, at det ikke er Topsoe, som de nye brintfabrikker ringer til.
Topsoe har nemlig satset alle pengene på en helt særlig form for elektrolyse. Den såkaldte SOEC-teknologi er en Topsoe-specialitet, der adskiller sig fra de mere afprøvede teknologier.
Den har potentiale til at være 35 pct. mere effektiv end alternativerne, og folk i branchen taler begejstret om Topsoes løsning.
Men den har et altoverskyggende problem.
SOEC er aldrig afprøvet i stor skala. Og hvem er det lige, der vælger en uafprøvet teknologi, hvis man skal bygge sin første brintfabrik, der i forvejen er ramt af enormt store forretningsmæssige og politiske risici?
Topsoe har altså ikke bare spillet på, at den grønne brint ville få det gennembrud, der blev spået i 2022. Selskabet har også satset på, at man kunne overbevise brintproducenter, investorer og banker om, at det var værd at satse på en mere umoden teknologi.
