Virksomheder på stribe blev afvist: Topchef tilbyder en vej ud af Energinets kapacitetskrise
Med et batteri på Bornholm som eksempel skitserer Ewii i et nyt notat en vej til at udskyde alvorlige kapacitetsproblemer hos Energinet. Ifølge en professor og en tidligere elbørsdirektør er principperne de rigtige i et overraskende »pip« fra energibranchen.
Udfordringerne med manglende plads i Energinets elnet, som har udløst en bølge af afvisninger til danske virksomheder, kan nu potentielt udskydes med flere år.
Sådan lyder vurderingen hos energikoncernen Ewii, der ifølge et nyt notat forventer at kunne afbøde og udskyde de akutte kapacitetsproblemer med »et snuptag«. En løsning, der handler om batterier og en justering i forbrugsmønstrene.
»I områder, hvor batterianlæg allerede er installeret, kan det mærkes inden for en måneds tid. Det er hurtigt. Det, som står i vejen for det, er nok mest af alt Forsyningstilsynets godkendelsestid,« siger adm. direktør i Ewii Lars Bonderup Bjørn.
Ifølge flere eksperter, der har gennemgået Ewiis notat for Finans, byder modellen ind med de rigtige principper til at løse nogle af flaskehalsene i Energinets elnet.
Lars Bonderup Bjørn er gennem Ewiis elnetselskab – Trefor – blandt de selskaber, der har måttet afvise kunder på stribe. Sideløbende har regnemaskinen dog kørt på de indre linjer.
Kapacitetsudfordringerne i Energinets elnet skyldes, at mange forbrugere – f.eks. energiintensiv produktion – vil bruge el på samme tid. Problemerne er blot én af en række udfordringer hos det statsejede milliardmonopol, som de seneste år har været plaget af tiltagende forsinkelser.
Allerede nu har kapacitetsudfordringerne i nettet dog resulteret i, at elnetselskaber som Cerius-Radius og Trefor står over for at afvise mere end 50 virksomheders mulighed for at blive koblet på elnettet.
I et nyt notat udlægger Ewii, der altså selv har kunder i limbo, dog nu en anden teknisk mulighed – om end man skal holde tungen lige i munden.
Omdrejningspunktet er Bornholm.
I dag kommer størstedelen af strømmen til klippeøen i Østersøen med ét kabel. Med andre ord er der et loft på, hvor meget strøm der kan flyde gennem kablet til private og virksomheder på ethvert givent tidspunkt.
Det betyder samtidig, at hvis eksempelvis store virksomheder vil omlægge til grøn energi, risikerer man ikke at kunne levere den nødvendige strøm, da elnettet ikke er dimensioneret til at levere det i realtid.
Det vil Ewii løse ved hjælp af et stort batteri.
Meget forsimplet giver batteriet mulighed for, at kablet til Bornholm ikke behøver kun at levere strøm i realtid. Når det ikke leverer strøm direkte til forbrugerne, kan overskuddet lagres lokalt, hvorefter det kan frigives, når forbruget er størst – også kendt som spidsbelastningsperioder.
Koblet med justeringer af elmarkedets prismekanismer, så de mere aktivt prøver at påvirke, hvornår strømmen skal anvendes, burde det ifølge Ewiis beregninger i det konkrete tilfælde med Bornholm kunne udskyde kapacitetsproblemerne i tre-fire år.
Omlægningen vil ifølge Lars Bonderup Bjørn koste Energinet 19 mio. kr. årligt, hvor kapaciteten købes hos Ewii.
Ewii-topchefen lægger ikke skjul på, at selskabet naturligvis har et klart økonomisk incitament i modellen, det selv har gennemregnet. Jo, erkender han; selskabet forsøger at tjene på anlæg, det allerede har.
At det vil kunne afbøde problemerne i det danske elnet, er han dog ikke i tvivl om.
»Det vil hjælpe en hel del. Vi er konservative i vores tilgang, fordi vi skal være sikre på, at skidtet ikke går ned,« siger Lars Bonderup Bjørn.
Bornholm er en konkret case. Ville dette i din optik kunne fungere i alle dele af landet?
»Dette ville fungere alle steder. På Bornholm er batteriet allerede sat op, så man ville kunne aktivere det til denne opgave fra den ene dag til den anden,« siger Lars Bonderup Bjørn, der uddyber, at Trefor allerede arbejder på et andet batteri i Trekantsområdet.
Lignende vurdering finder man hos professor i energiplanlægning ved AAU Brian Vad Mathiesen. Professoren har i forbindelse med denne artikel gennemgået Ewiis notat, hvor han i dag overordnet bakker op om kongstankerne med justering af prismekanismerne og batterier til afbalancering.
Han hæfter sig ved, at forslaget kommer fra en uventet kant.
»Vi er slet ikke vant til at se energiselskaberne komme med så fundamentale pip, som vi ser her,« bemærker Brian Vad Mathiesen.
Han understreger dog, at brugen af batterier ikke alene vil løse problemerne.
»Det handler også om at få udnyttet kapaciteten i hele nettet, og i den sammenhæng kræver det en nytænkning af prismekanismerne på elmarkedet,« siger Brian Vad Mathiesen.
Han henviser til, at prismekanismerne på det danske elmarked reelt er styret af to ting: prisen på at producere strøm og prisen på, hvornår den anvendes.
I den sammenhæng bør virksomheder og forbrugere i langt større grad få incitamenter til at fordele det pres, der er på det danske elnet, mere jævnt over døgnet, bemærker han.
Også energikonsulent og tidligere topchef for elbørsen Nordpool Anders Plejdrup Houmøller har gennemgået Ewiis notat. Her melder Houmøller sig overordnet »helt enig i principperne, som der bliver lagt op til«.
»Der er ingen tvivl om, at der er stærkt behov for nye og innovative idéer for at løse problemerne med kapacitet i elnettet, da den hidtidige tilgang hos Energinet er for langsom,« siger Anders Plejdrup Houmøller.
Han frygter dog, at medmindre der speedes markant op for både regel- og godkendelsesprocessen, vil Ewiis idé såvel som andre idéer kunne ende i en syltekrukke.
»Energinet er ikke kendt for hurtig sagsbehandling, og med de elnetproblemer, som vi har nu, skal processen speedes op. Udviklingen af reglerne for den nye systemydelse (som brug af batterier til aflastning, red.) kan outsources. Naturligvis skal Forsyningstilsynet stadig godkende reglerne efter en offentlig høring, men udformningen behøver måske ikke ligge hos Energinet selv,« siger han.
Vi vil meget gerne drøfte det med Ewii.Klaus Winther, vicedirektør og leder af systemdrift
Hos Energinet kalder vicedirektør og leder af systemdrift Klaus Winther Ewiis analysenotat for ”spændende”.
»Vi har endnu ikke set det, men vi vil meget gerne drøfte det med Ewii,« skriver Klaus Winther, der henviser til, at man allerede er bekendt med konceptet om at ”booste” nettet, hvilket bl.a. anvendes i Tyskland.
»Vi ser også store perspektiver for, hvordan batterier kan hjælpe, og hvis der er tale om gode, effektive løsninger, så er det noget, vi alle skal se ind i,« siger han og tilføjer:
»Men vi må ikke havne i en situation, hvor batterier ansøger om at blive tilsluttet til elnettet og sætter sig på den sidste ledige kapacitet for derefter at tage sig betalt for ikke alligevel at bruge den kapacitet. Det vil være Ebberød Bank (økonomisk tåbeligt eller uigennemtænkt, red.).«


