Lækket rapport: Trusler, chikane og diskrimination gennemsyrede 3F-afdeling
En undersøgelse af 3F-afdeling peger på et problematisk arbejdsmiljø præget af trusler, chikane og diskrimination. Efter lignende sager i andre afdelinger taler eksperter nu om et muligt gennemgående problem. Ifølge 3F er der rettet op.
Selv efter gentagne afsløringer om dårligt arbejdsmiljø i flere af 3F’s lokalafdelinger fastholder landsledelsen, at de mange sager ikke er et udtryk for et strukturelt problem med trivslen i landets største fagforening.
Nu kan Finans så afsløre endnu en sag om rystende tilstande i en ny lokalafdeling - den femte af slagsen, der for nylig er kommet frem.


