Nu kan vi alle kode og skrive vores egen software - men hvad sker der så?
Der er en fornemmelse i luften af, at nu sker der for alvor noget med kunstig intelligens. Og selv fiktion om fremtiden fik for nylig investorerne til at sende aktierne ned. Flere maner dog til ro. For ingen ved noget.
Dette er en udgave af Jesper Kildebogaards nyhedsbrev ”Finans Tech”. Er du interesseret i teknologiens verden? Så kan du skrive dig op til nyhedsbrevet her.
Kære læser
Det fortsætter. Kunstig intelligens – og forventningerne til teknologien – skaber så meget ravage og hype, at endnu flere aktiekurser har fået et gok i nødden den seneste uge.
Man skulle ellers tro, at der ville falde lidt mere ro over det hele i takt med, at de første voldsomme bevægelser blev talt igennem og analyseret. Men nej.
AI-selskabet Anthropic skal bare lancere et nyt AI-værktøj til en ny branche, og så fortsætter kurs-massakren. Senest for eksempel hos IBM, da Anthropic kom med et værktøj, som skulle kunne modernisere og oversætte gammel COBOL-kode. Altså computerprogrammer skrevet for 50 år siden, som i dag stadig driver vigtige it-systemer rundt omkring, men som med tiden er blevet rodet og svær at finde rundt i. IBM’s aktiekurs blev i mandags banket ned med 13 pct., det største fald på én dag siden år 2000. Fordi IBM i dag stadig har en forretning omkring COBOL.
Men alle, jeg har talt med, som ved noget om AI og hvordan det kan bruges i virksomheder, kalder det en overreaktion. At det handler om nervøse investorer, som måske løber lidt for meget i flok. Og som måske heller ikke ved så meget om teknologiens muligheder og begrænsninger.
Den mest sigende analyse, efter min mening, så jeg hos den amerikanske journalist Derek Thomson. Han har blandt andet arbejdet for The Atlantic og tidligere skrevet en bog om fremtidens arbejdsmarked og konsekvenserne af AI-teknologi.
Konklusionen i hans indlæg lød: Ingen ved noget. Der er mange vilde gæt, men ingen ved reelt, hvordan arbejdsmarkedet de kommende år vil udvikle sig på grund af kunstig intelligens.
Han peger på den helt skøre situation, at et indlæg fra firmaet Citrini Research i søndags fik aktiekursen til at falde hos de selskaber, som var nævnt i indlægget. Men det var et forsøg på at kigge ind i fremtiden – altså et stykke fiktion, ikke en grundig analyse. Citrini skriver selv i første linje, at det blot er et scenarie for 2028, ikke en forudsigelse.
Alligevel blev en lang række selskaber ramt – for eksempel betalingsselskaber som Visa og American Express, og leveringstjenesten DoorDash. Der røg typisk mellem 5 og 9 pct. af aktiekursen hos de selskaber, som var nævnt i artiklen.
Det sammenligner Derek Thompson med dengang Klodernes Kamp af H.G. Wells blev læst op i radioen i USA i 1938, om en invasion fra rummet, og mange mennesker troede, at det var virkelighed.
