Løbet er kørt, Jesper Buch

I denne uges nyhedsbrev skriver jeg om:

Kære læser

Jesper Buch har skrevet en af de bedste erhvervsbøger, jeg har læst. Bogen hedder Kick-Ass og udkom i 2017. Jesper Buch fortæller hudløst ærligt om dengang, han var med til at skabe Just-Eat i en kælder i Kolding.

Det er en fortælling om sejre og nederlag, om skuffelser og udholdenhed. Det er en vild bog.

Nu trækker Just-Eat sig fra Danmark, og jeg forstår godt, at nyheden gør ondt på et følelsesmenneske som Jesper Buch, og at han overvejer at starte op igen.

»Det kan godt være, jeg skal trække i arbejdstøjet igen,« siger Jesper Buch til Danmarks Radio.

Morten Larsen, hans gamle direktør i Just-Eat, og medstifter af Hungry.dk, lurer også på et comeback. Morten Larsen skriver på LinkedIn:

»Det er en mulighed for dem der tør... Hvem starter den næste danske madudbringningsplatform?«

Morten Larsens opslag har fået næsten 2000 likes, og masser af opfordringer. Han og Jesper Buch har ifølge DR aftalt, ”at de lige skal stikke hovederne sammen.”

Men, kære Jesper og Morten, det kommer ikke til at ske. Løbet er kørt. Ligesom det var for Irma.

Jeg skriver det ikke for at være en lyseslukker, en irriterende mandagstræner, men fordi Just-Eats nederlag er en lærerig case.

Et kig ind i fremtiden

Markedet for budtjenesterne er et eksempel på erhvervslivets fremtid. Et laboratorium. Mange brancher vil i fremtiden blive domineret af platforme.

Lad os tage udbringning: Wolt endte som vinderen.

Wolt er en platform. Når du, kære læser, får lyst til en burger, går du ind på Wolts app. Du søger blandt de restauranter, der kommer op, og så bestiller du, og lidt senere kommer der et bud med din burger. Super smart.

Men når platformen bliver stærk, hvad sker der så?

Wolt træder ind og tager en magtfuld position mellem dig som kunde, og restauranten som din leverandør.

Det betyder, at restauranten får adgang til flere kunder, men det betyder også, at restauranten mister sin kunderelation.

Restauranten risikerer at blive presset ned i en rolle som en underleverandør. Den må kæmpe for at være synlig i appen, og risikerer at komme til at konkurrere på en lav pris, frem for på en høj kvalitet.

Det er et stort strategisk skift: Før konkurrerede en restaurant på madens kvalitet, god beliggenhed og høj service. Nu skal den også konkurrere på synlighed i en app, ratings og forståelse af algoritmer.

Wolt, derimod, kan som markedsleder vokse sig stor og stærk, og kan senere begynde at producere mad selv, ligesom Mofibo gør det med bøger og Netflix gør det med film. Wolt kan også forsøge at blive en slags lokal infrastruktur i byerne.

Amazon er det ultimative eksempel på den dynamik.

Just-Eat tabte sit forspring

Men hvorfor tabte Just-Eat?

Just-Eat tabte, fordi markedet ændrede sig.

Just Eat gjorde det nemt at finde restauranter og bestille mad, mens restauranterne selv stod for leveringen.

Men efterhånden begyndte kunderne at forvente hurtig levering og præcise leveringstider. Dermed blev leveringen en vigtig del af selve produktet.

Den opgave løste Wolt, ikke Just-Eat.

Just-Eat forsøgte også med levering, men var ikke konkurrencedygtig. Det var rivalerne Foodora og Gorillas heller ikke.

Finske Wolt blev overtaget af amerikanske Doordash i 2022, og er blevet markedsleder i Danmark. Foto: Jens Dresling.

Just Eat opfandt kategorien, men blev overhalet. Det fortæller mig, at magten flytter sig, når det, der skaber værdi for kunden, flytter sig.

Selv om en platform er kendt, kan den blive strategisk irrelevant, når andre platforme lykkes med at kontrollere den kritiske funktion i værdikæden.

Nu får vi et duopol, hvor Wolt, der er ejet af DoorDash, dominerer, og Uber Eats bliver nummer to. To budtjenester med amerikansk tech i ryggen.

Det bliver svært for nye spillere at udfordre Wolt og Uber Eats. Måske nogle nye løsninger fra dagligvarehandlen eller fra restauranterne, men det er ikke nemt at se for sig.

Derfor står Jesper Buch og Morten Larsen over for en langt større opgave, end da de byggede Just-Eat op i 00’erne

Markedet er digitalt, modsat dengang. Læg dertil, at nu handler det om logistik, og det er meget mere krævende at bygge et netværk af logistik end at bygge en platform for bestilling.

Dengang i 00’erne var det relativt billigt at bygge en platform, men i dag fylder de globale platforme så meget, at der er færre åbne markeder, større kapitalbehov og sværere adgang til kunder.

PS: Hvis I forsøger alligevel, Jesper og Morten, så giv mig lige et praj. Jeg er altid nysgerrig, når ildsjæle forsøger at udføre noget der ser umuligt ud for os andre.

Formueskatten er et etisk svigt, Mette Frederiksen

Forslaget om en formueskat er klassisk politisk spin. Og erhvervslivet bider på. Netop som statsminister Mette Frederiksen håbede.

Da jeg først så en hidsig Henrik Andersen, topchef i Vestas, rase imod formueskatten, tænkte jeg:

Herregud, han hopper lige i Mette Frederiksens fælde. Jo mere hun kan hidse rige topchefer op, jo flere stemmer trækker Socialdemokratiet fra SF. Det er smart.

Men jeg tænkte også: Hvorfor reagerer erhvervslivet så følelsesmæssigt?