I denne uge skete det: Nu kan energikrisen vare i årevis
På blot tre uger er krigen i Iran eskaleret til et niveau, hvor energikrisen kan komme til at sætte spor op til fem år ud i fremtiden. Europa vil blive hårdt ramt, mens Nordamerika og USA, som angriber Iran, er meget mindre påvirket.
Forestil dig et badekar fyldt med vand.
Det krusningsløse vandspejl er det perfekte likvide europæiske energimarked i 2021, som især forsynes af gas fra Rusland og Norge.
Så kommer der en bølge i badekarret. Det er Rusland, som lukker for gassen til Europa og sætter bølgegang i badekarret, som skvulper over.
Energikrisen raser i 2022.
Europa får erstattet den russiske gas med flydende gas fra USA og Qatar. Der fyldes mere vand i badekarret, priserne falder igen, forsyningerne flyder, og vandspejlet bliver roligt igen.
USA og Israel angriber Iran, som blokerer Hormuzstrædet og låser en femtedel af verdens fossile energi inde i Den Persiske Bugt. En ny bølge sættes i gang i badekarret og sætter konturerne til en ny energikrise, mens priserne stiger til himmels.
Men før energimarkederne når at falde til ro, sker der noget andet. Vandhanen falder af og klasker ned i badekarret, mens badeværelsesvæggen truer med at give sig. Det hele er kaos, der er vand over det hele, og der kan ikke fyldes mere i badekarret.
Det kan komme til at vare længe, før det bliver godt igen.
Det var det, der skete i onsdags, da Iran angreb Qatars flydende naturgasanlæg Ras Laffan som hævn for amerikanske angreb på iransk energiinfrastruktur. Normalt er energimarkeder utroligt likvide. Under overfladen på din tankstation sejler tusindvis af tankskibe, som i et fintmasket net sikrer forsyningerne.
Hvis forsyningen stopper et sted fra, kan det erstattes et andet sted. Det er bare et spørgsmål om pris.
Men med onsdagens angreb i Qatar er det ikke længere tilfældet.
