Fortsæt til indhold

Trustpilot får bøde på 30 millioner kroner for vildledende praksis

Trustpilot er uenig i kritikken og vil appellere afgørelse fra Italiens konkurrencemyndighed. Det skriver DR.

Erhverv
/ritzau/

Konkurrencemyndighederne i Italien har udstedt en bøde på fire millioner euro - det svarer til næsten 30 millioner danske kroner - til den danskskabte anmeldelsesplatform Trustpilot.

Bøden skyldes utilstrækkelige kontrolforanstaltninger til at sikre ægtheden af anmeldelser på platformen. Også anmeldelser, der er blevet angivet som verificeret af Trustpilot.