Fond med ejerandel i Spacex og Anthropic løftet 1500 pct.
En nyligt børsnoteret fond, der har ejerandele i både Spacex og Anthropic, er steget med 1500 pct. i forhold til den senest oplyste indre værdi.
Fundrise Innovation Fund steg senest tirsdag med 64 pct., da investorerne forsøger at få fingre i ejerskab i de to selskaber, der ventes at lancere børsnoteringer inden for den nærmeste tid.
Det skriver Bloomberg News.
Med en kurs på 314,99 dollar tirsdag har investorerne handlet fonden op i et niveau, der er 16 gange den indre værdi på 18,97 dollar.


