Bo Nilssons bonus i Nets vakte opsigt: Nu tjener han igen trecifrede millionbeløb
Bo Nilsson tjente styrtende med penge, da Nets blev børsnoteret for et årti siden. Erhvervsmandens evne til at tjene mange penge er stadig intakt, viser et nyt regnskab.
Bo Nilssons navn og ansigt blev for år tilbage synonymt med en offentlig debat om grådighed, da betalingskæmpen Nets forgyldte 70 nøglemedarbejdere i forbindelse med en børsnotering i 2016.
Nilsson var som topchef den medarbejder, der fik den største bid af Nets’ udskældte aktieprogram. Aktier til en værdi af mere end 500 mio. kr.
Det sendte dengang overskud og egenkapital gevaldigt op i Bo Nilssons personlige selskaber.
Nu kan Bo Nilsson så fremvise det bedste resultat i årevis på tværs af de mange selskaber, som han ejer. Nemlig i NH Fintech ApS, som kom ud af 2025 med et overskud efter skat på 120,3 mio. kr.


