Fortsæt til indhold

Et uventet rygstød til klimakampen

22 milliarder gode grunde: Energikrisen sender dansk toppolitiker til eksamen

EU’s energi- og boligkommissær Dan Jørgensen.
Erhverv

Få et kritisk indblik i erhvervslivets klimaløsninger og trends med klimaredaktør Jakob Martini direkte i din indbakke hver uge. Skriv dig op til nyhedsbrevet "Finans Klima" her.

I denne uges nyhedsbrev skriver jeg om

  • Hvordan energikrisen får selv de klimakritiske stemmer til at kræve grøn omstilling.
  • Danmarks næststørste dagligvarekoncern, der nu varsler skrappere klimakrav til leverandørerne.
  • En ny afsløring omkring Energinets forsinkede udbygning af elnettet.
  • Og om bankerne, der ønsker mere præcise målemetoder, før man stiller nye renoveringskrav til tusindvis af bygninger.

Kære læser,

Lad mig indlede denne uges nyhedsbrev med et citat, der faldt forleden på en lukket briefing for en lille gruppe journalister i det indre København.

»De uenigheder, der er om klima eller ikke klima, er sådan set ligegyldige. Vi skal gøre de her ting under alle omstændigheder.«

Afsenderen af ordene var Dan Jørgensen. EU’s energikommissær - og dermed også Danmarks højest placerede politiker i Bruxelles – havde nemlig afsat tid til at orientere om den energikrise, der lige nu truer med at sende Europa til tælling.

Udtalelsen siger rigtig meget om det stemningsskifte, der har ramt de politiske korridorer i Bruxelles.

Iran og USA’s farlige strid om Hormuzstrædet har nemlig udstillet, hvor sårbar Europa er, fordi vi stadig er dybt afhængige af importeret fossil energi.

Dan Jørgensen har selv taget sine kampe for den vedvarende energi igennem en lang politisk karriere, bl.a. som klimaminister i Danmark. Dengang var det for at afværge den globale opvarmning, og utallige gange har han oplevet, hvordan højrefløjens klimamodstand har bremset initiativerne.

Men lige nu – på et tidspunkt, hvor opmærksomheden om klimakrisen vel sagtens er på sit laveste i dette årti - er der ifølge energikommissæren historisk stor opbakning til at sætte fuld fart på den grønne omstilling. Ganske enkelt, fordi vedvarende energi og atomkraft er de bedste svar på energikrisen.

»Når vi sider i Europa og diskuterer, hvad vi skal gøre for at komme ud af denne her afhængighed, så er der jo konsensus på tværs af stort set hele EU om, at det er en fossil energikrise. Vi skal simpelthen væk fra fossil energi,« lød det fra Dan Jørgensen under journalist-briefingen i København.

Der er da også ca. 22 milliarder gode grunde til at tage situationen dybt alvorligt. Det er nemlig den pris – opgjort i euro - som Europa har betalt ekstra for importen af fossil energi, siden Donald Trump begyndte at sende missiler afsted mod Iran.

Det er en ekstraregning på ca. 500 mio. euro om dagen, som har ramt virksomheder, forbrugere og stater. Og det bliver værre.

Alt tyder på, at Europa kommer til at mangle flybrændstof hen over sommeren, og prisstigningerne er så alvorlige, at dele af Europas industrivirksomheder er truet på livet. Samtidig sidder myndighederne rundt omkring i Europa og gennemgår de nødplaner, som bl.a. rummer tvangslukning af virksomheder, hvis situationen udvikler sig til en decideret energimangel, fortæller Dan Jørgensen.

Den alvorlige situation betyder til gengæld også, at pilen i høj grad kommer til at pege på Dan Jørgensen selv.

Som energikommissær er han placeret midt i orkanens øje, og han har formentlig aldrig stået foran en større politisk eksamen.

Senere onsdag bliver vi klogere på, hvad kommissionen har tænkt sig at stille op, når en række tiltag skal præsenteres i Bruxelles, men den danske kommissær har varslet nogle af de initiativer, der er på vej.

  • Der kommer en plan for at koordinere landenes indsats for at få den størst mulige effekt på tværs af unionen. Det handler bl.a. om statsstøtte til særligt udsatte virksomheder og om fælles indkøb af gas.
  • Der er også et fælles EU-mål på vej om elektrificeringen. Selv om der er blevet opstillet mange vindmøller og solceller, udgør elektricitet stadig kun omkring en femtedel af EU’s samlede energiforbrug, og det skal hæves markant for at gøre samfundet fri af fossil energi.
  • Og så skal udbygningen af Europas elnet have topprioritet. Ligesom vi ser det i Danmark, bliver EU’s elektrificering bremset af elnettets kapacitetsproblemer. Derfor vil kommissionen nu fremrykke en elnet-pakke, som skal sætte fuld fart på udrulningen.

Planerne vil ganske givet kunne gøre Europa mindre afhængig af den fossile energi fra Mellemøsten, USA og andre tvivlsomme samarbejdspartnere.

Men især tre forhold falder i øjnene.