Danske elitebestyrelser mangler forståelse for AI: »Det bliver mere overvældende, og man kan ende med at blive paralyseret«

Det er som et tog, der buldrer af sted.

Et lyntog, der hurtigt kan bringe én til nye steder. Eller efterlade én tilbage på perronen, misundelig på de rejsende, der nåede at stå på.

Kunstig intelligens-toget drøner ufortrødent, og lige nu står en stor del af toppen af dansk erhvervsliv slet ikke på.

Nogenlunde sådan opsummerer Adrian Nagy sit syn på bestyrelserne i landets mest toneangivende virksomheder herhjemme.

»På få år har AI flyttet sig fra at være et eksperiment til selve eksistensgrundlaget for mange virksomheder. Men der mangler digitale kompetencer i de fleste bestyrelser, og det er et alvorligt problem, fordi det kan betyde tabt konkurrencekraft,« mener han.

Adrian Nagy er partner i det globale headhunterfirma Heidrick & Struggles, og en undersøgelse herfra viser, at kun en fjerdedel af medlemmerne i bestyrelserne i de større virksomheder i Norden har »meget tillid til« eller er »fuldstændig sikre på« deres virksomheds evne til at håndtere AI.

Det er tæt på en halvering fra sidste år, hvor tallet lå på 48 pct.

Adrian Nagy mener, at det handler om, at AI-toget hele tiden kører hurtigere og bliver længere.

»Der går ikke én dag, uden at man bliver bombarderet med noget nyt inden for kunstig intelligens. Og når man ikke har været god nok til at få kompetencer ind i bestyrelsen, så bliver det mere overvældende, og man kan ende med at blive paralyseret på en eller anden måde,« siger han.

Undersøgelsen er baseret på svar fra 1.921 adm. direktører og bestyrelsesmedlemmer på tværs af både industrier, regioner og ejerskabsstrukturer. I Norden er der 93 respondenter.

Tallene peger på en potentiel strategisk blind vinkel – også i Danmark, mener Adrian Nagy.

»Vi er lidt fodslæbende i de danske virksomheder og bestyrelser. Det var vi også i forbindelse med den digitale transformation. Vi har det med at være lidt mere afventende, end man er i udlandet,« siger Adrian Nagy.

»Når jeg ser på internationale virksomheder og taler med mine internationale kolleger, er det tydeligt, de mere aggressivt henter AI-profiler ind i ledelserne og bestyrelsen og bare i højere grad stiger på toget.«

Han henviser til, at Danmark skiller sig ud, når man sammenligner med andre nordiske lande, ved at have færrest virksomheder med bestyrelsesmedlemmer, der har en formel digital baggrund eller uddannelse.

Kigger man på sammensætningen af bestyrelser for selskaberne i det toneangivende C25-indeks samt 17 øvrige store børsnoterede virksomheder og top 25 af de største danske ikke-børsnoterede selskaber, viser det sig tydeligt.

»Vi er lykkedes med at få mange internationale folk ind i de største danske bestyrelser. Men ser man generelt på både bestyrelsesledere og -medlemmer, er der tendens til, at mange af de samme profiler går igen, og det kan give blinde vinkler,« siger Adrian Nagy.

Mange bestyrelsesledere i Danmark er ikke længere operationelle i deres virke og befinder sig længere væk fra, hvor teknologien og innovationen lever, mener partneren.

»Ny teknologi, herunder AI og hvad denne kan betyde for virksomheden og det marked, de befinder sig i, kan derfor godt blive vanskeligt at forstå til fulde.«

29 pct. af de danske topbestyrelser har et medlem med teknisk uddannelsesbaggrund.

43 pct. har mindst ét medlem med erfaring fra den digitale branche, og 13 pct. af bestyrelsesmedlemmerne har arbejdet med cybersikkerhed.

Nina Nærby, der er stifter og direktør i Leadership Advisor Group, rådgiver en række bestyrelser i flere af landets store virksomheder.

Hun mener også, at flere bestyrelser bør være mere optaget af, hvad der rører sig inden for AI.

»Der er klart rum for forbedring,« siger hun.

Rådgiveren følger sammensætningen af profiler i C25-bestyrelserne tæt i en årlig analyse og påpeger, at bare 5 pct. af bestyrelsesmedlemmerne i eliteselskaberne har en baggrund, hvor de har haft eller har det direkte ansvar for it.

»Der findes efterhånden mange erfarne it-chefer, som vil kunne begå sig godt i et bestyrelseslokale. At få flere af dem ind kan være værdifuldt, ikke mindst fordi det kan bidrage til at styrke de fremadrettede perspektiver i drøftelserne, som i dag ofte er præget af tal og historiske begivenheder,« siger Nina Nærby.

Hun mener dog, at det er for snævert at tale om at få personer alene med AI-kompetencer i en bestyrelse for et stort milliardforetagende.

»Et bestyrelsesmedlem skal kunne indgå i robuste drøftelser om hele forretningen,« tilføjer hun.

Også Adrian Nagy forklarer, at der er mangel på profiler, der både har solid erfaring med data, AI og cybersikkerhed og samtidig har den nødvendige erfaring med governance og forretningsforståelse, som bestyrelsesarbejde kræver.

»Men jeg vil også sige, at kunstig intelligens ikke længere er en smal kompetence at have med ved bestyrelsesbordet – eller alternativt i et advisory board. AI og cybersikkerhed bør være et fast punkt på dagsordenen på bestyrelsesmøderne,« siger han.

Ser man på den værditilvækst, der har været i det brede amerikanske aktieindeks S&P 500 de sidste 20 år, er den nærmest udelukkende drevet af teknologi.

»Kommer man for sent ud af starthullerne i forhold til AI, risikerer man at misse værdiskabelsen de næste 20 år,« siger Adrian Nagy.

For at komme om bord på AI-toget skal bestyrelserne tage opgaven mere alvorligt og også uddanne sig selv i højere grad end på et årligt seminar eller en tur til Silicon Valley, som er kutyme flere steder, mener han.

»En bestyrelse behøver ikke at kunne kode. Men at forstå, hvad kunstig intelligens er og kan, hvordan det påvirker produkter, markeder og den kontekst, en virksomhed befinder sig i – det er jo essentielt,« siger Adrian Nagy.

Andelen af danske virksomheder, der bruger kunstig intelligens (AI), er næsten tredoblet fra 15 til 42 pct. på to år, viser tal fra Digitaliseringsministeriet.

Blandt de største virksomheder anvender 75 pct. AI som en integreret del af driften.