Fortsæt til indhold

Mærsk-konkurrent får to skibe beslaglagt af iranske styrker

Verdens største rederi, MSC, har ifølge adskillige internationale medier fået to skibe beslaglagt af iranske styrker, efter de forsøgte at sejle igennem Hormuzstrædet.

Arkivfoto: Martin Bernetti // Ritzau Scanpix
Erhverv

Mærsk-konkurrenten MSC, verdens største containerrederi, fik onsdag to af sine skibe opbragt af iranske styrker i Hormuzstrædet – få timer efter en forlængelse af våbenhvilen mellem USA og Iran blev meldt ud.

Nyhedsbureauerne Nour, Fars og Tasnim, som har tilknytning til Den Islamiske Revolutionsgarde, oplyser ifølge internationale medier, at de iranske styrker åbnede ild mod og tvang skibene MSC Francesca og MSC Epaminondas til standsning, efter de havde »ignoreret advarsler«.

Den Islamiske Revolutionsgarde har officielt begrundet beslaglæggelserne med, at de to skibe »bragte den maritime sikkerhed i fare ved at operere uden de nødvendige tilladelser og manipulere med navigationssystemer«.

Finans har været i kontakt med MSC, som for nuværende ikke vil kommentere på situationen.

Skibsdata fra Marine Traffic viser, at de to skibe lige nu er lokaliseret uden for den iranske kyst.

Peter Sand, chefanalytiker i konsulentvirksomheden Xeneta med speciale i shipping og logistik, konstaterer i en kommentar, at både Francesca og Epaminondas tilsyneladende var en del af en konvoj på i alt seks MSC-skibe, der de seneste dage har forsøgt at sejle igennem Hormuzstrædet.

Containerskibene havde været fanget i Den Persiske Golf, siden krigen i Mellemøsten brød ud, og Iran iværksatte en blokade af knudepunktet, og slukkede i forbindelse med sejladsen for deres transpondere.

Flere medier skriver, at et tredje containerskib, MSC Euphoria, som også var en del af konvojen, ligeså blev beskudt i forbindelse med sejladsen.

Hændelserne fandt sted ikke så længe efter, at USA’s præsident Donald Trump forlængede en midlertidig våbenhvile med Iran med yderligere to uger for at muliggøre fortsatte fredsforhandlinger mellem landene.

»Forlængelsen af våbenhvilen kan ses som et positivt skridt, men hvis den fører til en dæmpning af konflikten i luften, er det ikke nået til havet, da der ikke er nogen sikker og fri passage via Hormuzstrædet,« fastslår Peter Sand og kalder situationen en »militarisering af handel«.

Håbet om en vedvarende åbning af Hormuzstrædet voksede, efter USA og Iran den 8. april indgik våbenhvilen. Her meddelte Donald Trump, at våbenhvilen trådte i kraft på betingelse af, at Hormuzstrædet blev åbnet.

Lørdag sejlede det største antal skibe – 43 – ifølge Xeneta via strædet siden konfliktens start. Over de seneste fire uger har 14 handelsskibe i snit passeret strædet dagligt, men det er ifølge Peter Sand ti pct. af normalen.

»Men de seneste beslaglæggelser gør til gengæld klart, at selv et ”åbent” Hormuzstræde ikke er et sikkert Hormuzstræde for søfolk, skibe og last.«

»Det, vi så i weekenden, var en stigning i antallet af gennemsejlinger, men tallene er faldet igen og vil forblive lave, indtil vi har pålidelig og troværdig efterretning og kommunikation, som gør det muligt for skibe at operere sikkert,« lyder det yderligere i kommentaren fra Peter Sand.