Staten må betale 40 års forsinket dummebøde
Den skelsættende dom om retten til erstatning efter arbejdsskader bør føre til et politisk indgreb. Dommen rokker helt grundlæggende ved retssikkerheden for dansk erhvervsliv.
Vil du have ugens skarpeste overblik? Chefredaktør Simon Bendtsen giver dig hver fredag overblik over de vigtigste begivenheder med betydning for dansk erhvervsliv. Skriv dig gratis op til nyhedsbrevet Bendtsens Bundlinje her.
KÆRE LÆSER
Perspektiverne og de mulige konsekvenser af tirsdagens afgørelse i Højesteret er enorme.
Ikke bare for forsikringsselskaber og folk med arbejdsskader. Men også for dansk erhvervsliv.
Afgørelsen, hvor Højesteret udvidede retten til erstatning ved arbejdsskader, rejser nemlig helt grundlæggende tvivl om retssikkerheden for dansk erhvervsliv.
Med afgørelsen gør Højesteret op med en over 40 år lang praksis på området med tilbagevirkende kraft. Det betyder, at omkring 50.000 danskere kan have ret til erstatning efter en arbejdsulykke, selv om de tidligere har fået at vide, at deres erhvervsevnetab var for lavt.
Det er stærkt problematisk.
Med et trylleslag sender man en potentiel milliardregning til en række forsikringsselskaber, der i årtier i god tro har administreret efter gældende ret. Ligesom både private og offentlige arbejdsgivere også kan blive ramt af den nye fortolkning af loven.
Tirsdag måtte en lang række af de store forsikringsselskaber herhjemme hensætte milliarder til mulige tilbagebetalinger.
Den samlede regning er uklar. Men Beskæftigelsesministeriet har anslået, at 11.000-33.000 sager ville blive taget op, hvilket med en gennemsnitlig erstatning på 900.000 kr. ville sende en regning på 4-12 mia. kr. til forsikringsbranchen.
Det vil nogle selskaber kunne bære, mens andre ikke kan. Brancheforeningen Forsikring & Pension advarer om store tab og i værste fald konkurs.
Men det værste er, at det sår grundlæggende tvivl om private virksomheders tillid til systemet.
Grænsen for hvornår et erhvervsevnetab udløser erstatning, er et politisk spørgsmål. Og om den skal være det ene eller andet er en helt fair og legitim diskussion.
Det store problem her er, at man potentielt pålægger private virksomheder en gigantisk dummebøde med 40 års forsinkelse. Det er stærkt betænkeligt.
I forvejen er systemet for arbejdsskader plaget af ekstremt lange sagsbehandlingstider, og nu bliver der så skabt ny usikkerhed.
Samtidig kan det ende med at tømme markedet for udbydere af arbejdsskadeforsikringer, skrev min kollega Lene Andersen torsdag.
Frygten er et scenarie, hvor usikkerhed, store tab og manglende mulighed for at styre risikoen får selskaberne til at flygte, indtil kun ganske få udbydere er tilbage. Det har man set på området for ejerskifteforsikring, hvor skadebegrebet bygger på en lovbekendtgørelse, som forsikringsselskaberne ikke har indflydelse på.
Konsekvenserne på sigt er dog svære at spå om.
Men en ting står klart her og nu: Det er afgørende med politisk handling og en tydelig tilkendegivelse om, at staten - og ikke forsikringsselskaberne - må bære det økonomiske ansvar.
Staten må betale regningen for de gamle sager og sin egen forkerte administration af loven. Alt andet ville være en retssikkerhedsmæssig skandale.
Ugens fem vigtigste historier
1. DSV-direktør advarer om europæisk konkurrenceevne
I en tid med geopolitiske rystelser og væksturo bør Europas konkurrenceevne igen på dagsordenen, lyder opfordringen fra DSV’s adm. direktør, Jens Lund.
Onsdag brugte Jens Lund rampelyset fra transportselskabets kvartalsregnskab mod Europas haltende konkurrenceevne.
Kresten Andersen skriver. Læs med her.
2. Amerikansk gigant køber sig ind i dansk energiselskab
Efter et år med markant tilbagegang for vedvarende energi køber Blackstone sig ind i Eurowind Energy og skal have 25 pct. af ejerandelen. Det danske energiselskabs ambitioner kræver dybere lommer, siger bestyrelsesformand Gert Vinther Jørgensen.
William Springer med historien.
3. Novo-rival har medvind
Novo Nordisks rival Eli Lilly opjusterer sine forventninger for året efter et meget positivt første kvartal af 2026. Det er formentlig gået ud over Novo, mener analytiker.
Anna Sofie Laue med historien.
4. Danske Banks topchef afviser »skræmmebillede« fra Nykredit
Danske Banks topchef Carsten Egeriis afviser i klare vendinger, at han og banken er i færd med at afvikle dansk realkredit, der snart har 230 år på bagen.
Nykredits topchef, Michael Rasmussen, har ellers i et interview i Børsen sagt, at det nok er nødvendigt at få politikerne på banen, hvis realkreditsystemet skal bevares.
»Det bekymrer mig, når den store spiller på realkreditmarkedet kommer med de udsagn. De er ikke korrekte og i hvert fald ikke baseret på fakta,« siger Carsten Egeriis, adm. direktør i Danske Bank til Finans.
5. Equinor på vej væk?
Én af Ørsteds største aktionærer Equinor sender tydeligere og tydeligere signaler om, at det norske selskab ikke vil prioritere investeringer i vedvarende energi. Nu spekulerer analytikere i, om de to energigiganter snart vil gå hver til sit, skriver William Springer.
Ugens podcast - Malou Aamund i Bestyrelsestoppen
Danske bestyrelser mangler fantasi og skal blive bedre til at forestille sig fremtiden, når verden ændrer sig så hurtigt. Især inden for ny teknologi og geopolitik.
Sådan lyder budskabet fra Malou Aamund, der efter en karriere i amerikanske techselskaber – og en tur i Folketinget – nu er professionelt bestyrelsesmedlem og bestyrelsesleder i Matas.
I den nyeste episode af Finans’ podcast Bestyrelsestoppen fortæller hun vært Søren Linding åbent om, at hun mener, at danske bestyrelser tænker for lineært om fremtiden.
Ugens mavesure
Jeg er stor fan af Berlingskes Talent 100, som jeg selv har arbejdet med i mit tidligere job på mediet. Det er optimisme, håb og tro på fremtiden. En liste af talenter, der tør, vil og kan.
En af de faste traditioner ved listen er den forudsigelige strøm af mavesur brok. Således også i år, hvor kommentator Anders Heide Mortensen, direktør Jakob Brandt, kommunikationsrådgiver Kresten Schultz Jørgensen og Information-journalist Mathias Sindberg skælder ud på listen.
Der er ingen fra Jylland, der er ingen håndværkere, der er ingen ældre, de læser ikke nok bøger og bla. bla. bla. Snork. Gabende kedsommeligt og småligt.
Så glæd dig i stedet over forårssolen og brug tiden på at kigge på listen over de 100 unge talenter. Det er ægte inspirerende - også i et land, der dyrker misundelse og middelmådighed.
Og tak til erhvervsredaktør Mette Dalgaard og erhvervskommentator Thomas Bernt Henriksen fra Berlingske for at holde fast i listen og forsvare ideen.
Ugens grønne hykleri
Den grønne omstilling kræver politisk lederskab, lyder det fra SF. Men en sag i Randers tyder på, at det kun gælder, så længe det ikke generer SF eller partiets vælgere.
Dermed har SF bevist, at partiets grønne ambitioner stopper præcis dér, hvor de første naboklager starter. Det er ikke lederskab. Det er grønvasket populisme, skriver jeg i en kommentar.
Formand for SF Pia Olesen Dyhr og daværende formand for Konservative Søren Pape Poulsen (tv.) var med til lanceringen af den oprindelige energipark ved Overgaard tilbage i 2022 sammen med topchef i Eurowind Energy Jens Rasmussen. Nu er en udvidelse af parken truet. Foto: Eurowind Energy.
Ugens undren
AI-supercomputeren Gefion til 700 mio. kr. blev lanceret med pomp og pragt for halvandet år siden. Nu viser regnskabet for 2025 et stort underskud og direktøren er væk.
Hvad foregår der? Techreporter Jesper Kildebogaard interviewer bestyrelsesleder Nana Bule.
Supercomputeren, der er finansieret af Novo Nordisk Fonden og offentlige penge fra EIFO, er et mysterium for erhvervslivet, påpeger erhvervskommentator Niels Lunde i kommentar.
Da Gefion-computeren blev indviet i oktober 2024, blev det med en af de globale tech-superstjerner som gæst: Jensen Huang, topchef for Nvidia. Sammen med kong Frederik og Nadia Carlsten, leder af DCAI, kunne Jensen Huang erklære computeren for åben. Foto: Reuters/Jacob Gronholt-Pedersen
Ugens citat
»Der er mange, der starter, men de lykkes ikke. Så er vi nødt til at kigge indad. Der må være noget galt med rammebetingelserne, når de er startet, siden vi er så dårlige i forhold til resten af Europa.«
Jakob Brandt, adm. direktør i SMV Danmark, efter en ny analyse viser, at halvdelen af alle nye virksomheder dør.
Tak for at læse med! God fredag og god weekend.
bh
Simon Bendtsen
