Hurra - AI-boblen er aflyst, og nu mangler der datacentre
Der bliver investeret ekstreme beløb i nye AI-datacentre, og det fik frygten for en boble til at brede sig. Men så kom gennembruddet - en funktion som virkelig hjælper, og som folk gerne vil betale for.
Er du interesseret i teknologiens verden? Skriv dig op til nyhedsbrevet Finans Tech her.
KÆRE LÆSER
For ikke så længe siden blev der talt meget om en AI-boble. Du ved – frygten for at alle de store tech-selskaber bare ville med på AI-vognen for enhver pris, selvom de beløb, der blev investeret, blev mere og mere vanvittige.
På et tidspunkt måtte ballonen være pustet så meget op, at den til sidst ville tabe pusten. Måske med et stort brag og solide økonomiske tømmermænd.
Men så kom redningen.
AI-værktøjerne – især dem til at skrive computerkode – er på det seneste blevet så gode, at alle de absurd mange dollars til nye datacentre begynder at give mening igen.
Det var den korte historie. Lad os folde det lidt ud.
I sidste uge kom alle de store tech-selskaber med regnskab, og fokus var som sædvanligt på ét tal: Hvor mange nye milliarder bliver der skudt efter at bygge flere datacentre og indkøbe flere AI-chips i år?
Svaret var 700 milliarder. Dollars. Altså 4.450 mia. kr. Og det var kun det samlede tal fra fire tech-giganter – Microsoft, Meta, Amazon og Google. Der bliver også investeret i vildskab hos for eksempel Oracle og xAI.
Tre ud af de fire tech-giganter hævede deres forventninger til AI-investeringer i løbet af 2026 – og den sidste, Amazon, havde allerede justeret tallet op i februar.
Tidligere har OpenAI meldt ud, at der skulle bygges datacentre for 3.180 mia. kr. gennem et samarbejde med Oracle og Softbank inden 2029.
Men hvor analytikerne og kommentatorer så sent som i efteråret så på disse tal og forudså en økonomisk katastrofe, er stemningen vendt.
Ligesom en startup, der står med en ny, smart teknologi, men lige skal finde sit marked, så har AI-værktøjerne været imponerende, men manglet det helt store kommercielle gennembrud. Som min lille serie om brugen af AI hos danske virksomheder viste, så var der stadig langt mellem gevinsterne, tre år efter lanceringen af ChatGPT.
Så kom Claude Code, et nyt værktøj til at hjælpe programmører med at skrive software hurtigere. Det blev lanceret af Anthropic i november, først uden den store opmærksomhed, men i løbet af foråret eksploderede det hele.
AI-værktøjer til softwareudvikling er ikke noget nyt, og begrebet ”vibe coding” spredte sig i slutningen af 2025 – altså at man kunne få den kunstige intelligens til at lave et helt produkt, for eksempel en hel webside.
Men med Claude Code, og de forskellige værktøjer af samme slags fra konkurrenterne, var AI-hjælpen rykket op på et nyt niveau.
En test fra en amerikansk tænketank, der målte tidsforbruget på en kodeopgave, med og uden AI-hjælp, viser forskellen. I efteråret 2025 var konklusionen, at det faktisk tog mere tid, fordi softwareudviklerne skulle bruge en del tid på at rette fejl bagefter. I gennemsnit 20 pct. længere tid. Men da forskerne gentog eksperimentet for nylig, med de nye værktøjer, var det nu omvendt blevet 20 pct. hurtigere, når man brugte AI-hjælpemidler. Og tallet er måske lavt sat, for nogle af udviklerne ville ikke være med i forsøget, fordi de nu ikke gad at kode uden AI-hjælp, skriver The Atlantic.
At kunne udvikle software hurtigere – måske markant hurtigere – i en brugbar kvalitet er mange, mange milliarder værd. For softwareudviklere er dyre i drift og i øvrigt også tit svære at finde.
Og Anthropic, der hele tiden har satset mere på professionelle kunder end OpenAI, kunne se antallet af kunder gå amok. Væksten hos Anthropic har den seneste tid slået alle verdensrekorder.
Siden december er omsætningen tredoblet, så den nu har ramt et niveau, der svarer til en årlig omsætning på 190 mia. kr. Og der er ikke noget, der tyder på, at den vækst stopper lige med det samme. Derfor kunne Anthropic i sidste uge rejse nye penge med en værdiansættelse, der overhalede selveste OpenAI. Nu er Anthropic 5.700 mia. kr. værd og nærmer sig dermed værdien af giganter som Samsung og Walmart – og har overhalet Novo-konkurrenten Eli Lilly.
Men det var ikke bare hjælp til programmører, der kom ud af den seneste teknologiske udvikling. Nu kunne den kunstige intelligens også i langt højere grad end før styre en AI-agent.
Jeg har tidligere skrevet om OpenClaw og konceptet med AI-agenter. Men det, som først især var små eksperimenter, isoleret på sin egen Mac Mini-computer for at undgå ballade, begynder nu at brede sig ud i den professionelle verden.
