Medie: Asiatisk taxakæmpe rykker til Danmark i al hemmelighed
Green SM, der er en af asiens største taxaselskaber, er i al hemmelighed rykket til Danmark.
Et af Asiens største taxaselskaber Green SM har i al hemmelighed fragtet 600 uregistrerede elbiler til Danmark for at konkurrere på det hårdt pressede danske taxamarked.
»Jeg kan godt bekræfte, at vi er klar til at åbne op snart,« siger selskabets landechef Lauge Brænder til mediet.
Ifølge LinkedIn blev Lauge Brænder ansat den 1. april 2026. Han har tidligere været direktør i det danske taxaselskab Viggo, der for nylig blev opkøbt af et andet taxaselskab – estiske Bolt.
Viggo brugte udelukkende elektriske biler til sin kørsel, og det samme bryster Green SM sig af.
Selskabet, der har hovedsæde i Vietnam, blev stiftet i 2023 og har i dag omkring 60.000 motorcykler og 20.000 biler på verdensplan.
Selskabet er ejet af den vietnamesiske rigmand Pham Nhat Vuong gennem hans bilmærke Vinfast. Han var den første vietnameser til at blive milliardær i amerikanske dollars, og i dag har han en estimeret formue på 27,7 mia. dollars.
Indtil videre har Green SM primært opereret i det sydøstlige Asien, hvor man udover hjemlandet Vietnam også har køretøjer i Laos, Indonesien og Filippinerne.
Indtoget i Danmark virker dog ikke til at gå så gnidningsfrit, som man havde håbet.


