Ny regering har grønne esser i ærmet
Kommer Mette Frederiksen til at levere denne gang? Her er den ubekendte faktor i regeringens grønne plan
Få et kritisk indblik i erhvervslivets klimaløsninger og trends med klimaredaktør Jakob Martini direkte i din indbakke hver uge. Skriv dig op til nyhedsbrevet "Finans Klima" her.
I denne uge skriver jeg om:
- Regeringens nye grønne planer.
- Tre danske brintfabrikker, der høster milliarder i tysk statsstøtte.
- Og nye grønne EU-krav, der udløser stor frustration blandt danske virksomheder.
KÆRE LÆSER
Mette Frederiksen (S) har før fejlet på sine store løfter og visioner om grøn strøm i enorme mængder. Men det afholder ikke Danmarks garvede statsminister fra at prøve igen - denne gang med Samira Nawa (R) som nyudnævnt klima-, energi- og forsyningsminister til at udføre jobbet.
For selv om klimakrisen er raslet ned på politikernes opmærksomhedsliste, er energikrisen blevet et højt prioriteret indsatsområde. Det står klart allerede på side 1 i firkløverregeringens nye regeringsgrundlag.
»Den europæiske afhængighed af udefrakommende fossile brændstoffer er en sikkerhedspolitisk trussel og en økonomisk belastning for både borgere og virksomheder,« lyder det i en passus, der varsler fuld fart på elektrificeringen og vedvarende energi.
For fire år siden var iscenesættelsen anderledes. Dengang gjaldt det om at løse »vor generations største udfordring.«
Men uanset om det er energikrisen eller klimakrisen, der kradser, er løsningen langt henad vejen den samme. Vores enorme forbrug af fossil importeret energi skal udskiftes med grøn strøm, og det fremlægger regeringen en lang række forholdsvis konkrete pejlemærker til at håndtere.
Jeg hæfter mig ved tre altafgørende løfter og en stor ubekendt faktor, som regeringen ganske belejligt undgår at folde ud.
Lad mig begynde med løfterne.
- Regeringen adresserer det altoverskyggende problem med elektrificering. Selv om vi har snakket om grøn strøm i mange år, udgør det stadig kun 22 pct. af vores samlede energiforbrug. Nu lover regeringen en gennemgribende elektrificering, der også skal hjælpe de fodslæbende industrivirksomheder over på strøm.
- Elnettet er lige nu en kæmpe bremseklods for, at virksomheder, varmeselskaber, transportselskaber og andre vigtige aktører overhovedet kan få adgang til den grønne strøm. Det har vi skrevet utrolig meget om på Finans, og det vil regeringen nu gøre noget ved.
- Og så skal der ske en »offensiv udbygning af havvind i Nordsøen og Østersøen i et tæt samarbejde med andre europæiske lande«. Dermed adresserer regeringen, at energikrisen er et fælles europæisk problem, der først bliver løst, når hele Europa har nok grøn energi.
Det store fokus på elektrificering og Energinet er nye toner. De konkrete greb er ikke lagt frem, men det er en god begyndelse, at regeringen lover at sætte ind på disse områder.
De vilde havvindplaner er derimod lidt af et déjà vu.
Jeg var selv pennefører på et eksklusivt interview, da Mette Frederiksen og EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen en forårsdag i 2022 løftede sløret for den såkaldte Esbjerg-erklæring.
Fire lande ville tilsammen bygge 150 gigawatt (GW) havvind i Nordsøen i 2050. Det er nok til at forsyne 230 millioner europæiske husstande med grøn strøm. Og målet blev endda hævet til 300 GW, da flere lande kom med.
Danmark var helt i front og ville inden 2030 bidrage med 9-13 GW. En målsætning, der ikke er i nærheden af at blive opfyldt. Når vi rammer 2030, vil Danmark have 3,7 GW havvind, og selv om flere parker er planlagt i årene efter, er der lang vej til de gamle målsætninger.
Målsætningerne gled ud af hændende på de danske politikere i takt med, at priserne steg, og havvindparkerne pludselig krævede statsstøtte i mangemilliarderklassen.
Derfor er det også både interessant og modigt, at Mette Frederiksen i regeringsgrundlaget henviser direkte til Esbjerg-erklæringen og det fælles europæiske mål om 300 GW.
Men det sker med en anden tilgang end sidst.
Kommende udbud skal nemlig ske i samarbejde med landene omkring Danmark og EU, fremgår det af regeringsgrundlaget. Med andre ord skal danske havarealer stilles til rådighed for andre europæiske lande, der er villige til at bruge statsstøtte til at sikre sig den egenproducerede energi.
Dermed undgår man den politisk uspiselige situation, at man skal bruge danske skattekroner på at levere grøn strøm til Tyskland eller andre lande.
Omvendt efterlader det også en stor ubekendt i hele planen. For dermed har den nye regering også overladt det til nabolandenes politikere - og deres betalingsvillighed - at afgøre, om visionen lykkes.
Det dansk-tyske samspil om Energi Bornholm viser, at det godt kan lade sig gøre. Her er Tyskland for første gang med til at finansiere havvind på dansk sokkel. Nu er det så op til Mette Frederiksen og Samira Nawa at folde den model ud i den helt store skala.
Statsminister Mette Frederiksen præsenterede i dag sin nye regering. Foto: Emil Nicolai Helms
Der er også sket
Tre danske brintfabrikker høster op mod 10 milliarder i støtte fra Tyskland
Det er ikke så længe siden, at jeg i dette nyhedsbrev skrev om et uventet comeback til Danmarks satsning på grøn brint.
Den spirende optimisme, som har gennemsyret branchen i de seneste måneder, var bundet op på massiv støtte fra EU og Tyskland til fem danske brintprojekter. Tre af de udvalgte projekter har længe været unavngivne, men forleden løftede de tyske myndigheder sløret for, hvor milliarderne siver hen.
