Fortsæt til indhold

Droneaktier letter på rygter om amerikansk statsstøtte

En række droneaktier stiger meget kraftigt torsdag, efter forlydender om, at den amerikanske regering er i dialog med en gruppe selskaber om aftaler, som skal sikre virksomhederne yderligere kapital.

Erhverv
MarketWire

Unusual Machines stiger på den baggrund med 62 pct., mens Red Cat løftes 34 pct. Aerovironment går desuden 17 pct. frem, mens Kratos Defense & Security Solutions vinder 14 pct.

Det er The Wall Street Journal, som med henvisning til unavngivne kilder, erfarer, at Trump-regeringen med en aftale ønsker at øge den hjemlige produktion af de vigtige våbentyper.