Kvantecomputere er på vej til at bryde alt det, der beskytter vores hemmeligheder. Men løsninger er på vej - fra Aarhus

KÆRE LÆSER

Smølferne havde et problem. Gargamel kunne forvandle sig til en smølf, og nu skulle de finde en måde at tjekke, om en smølf faktisk var den rigtige smølf. Løsningen blev, at alle skulle fortælle en helt privat hemmelighed til Brillesmølf, som skrev alle hemmeligheder ned i en bog.

Spoiler: Det gik ikke så godt.

Og hvorfor starter jeg med en smølfe-anekdote? Fordi jeg her vil skrive om kryptering og autentificering. Og smølfernes kvaler viser, at det ikke er helt ligetil – og gennem det meste af verdenshistorien var det et kæmpe problem. Et problem, vi fik løst med ny teknologi.

Uden vi tænker over det, bruger vi i dag nemlig hele tiden en temmelig genial løsning til at sende beskeder, underskrive dokumenter, handle med kryptovaluta og meget, meget andet.

I århundreder måtte vi bruge en fysisk underskrift som bevis på, at det var én bestemt person, der accepterede en aftale eller var afsender af et brev. Det gør vi stadig, men gennem tiden er det blevet klart, at det system er meget tillidsbaseret og ikke for alvor sikkert. PFA-skandalen i 1990’erne og IT Factory-nedsmeltningen i 2008 var begge mulige på grund af forfalskede underskrifter af den analoge slags.

At kryptere data for at sende dem via internettet – hvor alle kan læse med på data, der sendes, som var det postkort fra sommerferien – er heller ikke trivielt. Hvis du vil kryptere en tekst med en nøgle, skal modtageren også have den samme nøgle. Og så skal vi til at have en unik nøgle for hver person, vi kommunikerer med. Og passe rigtig godt på dem. Ikke ret praktisk.

Eller – sådan var det i lang tid, men nogle kvikke matematikere gav os redningen. Med smart matematik blev det muligt at sende krypteret data uden alt det bøvl.

Den meget korte tekniske forklaring er, at alle både har en hemmelig og en offentlig nøgle. Og når man så kommunikerer med andre, kan man udveksle offentlige nøgler. Når noget er blevet krypteret med denne nøgle, kan det kun låses op med den hemmelige, private nøgle i den anden ende.

Den opfindelse har gjort, at vi kan kommunikere sikkert på internettet. Vi kan sende penge til hinanden og logge på netbank, uden at andre kan kigge med eller bryde ind. Vi kan underskrive vores boliglån i banken eller et referat fra en generalforsamling med en digital signatur.

Faktisk er krypteringsteknologien også grunden til, at vi fik bitcoin og andre kryptovalutaer – det ligger jo faktisk i navnet.

Men – en trussel lurer i horisonten: Kvantecomputeren. Det næsten mytiske apparat, som i mange år ville være klar om ti år.

Nu er der bare ikke længere ti år til. Og det er vigtigt. For en kvantecomputer – når den er udviklet nok og kan køre stabilt – vil kunne spise vores nuværende kryptering til morgenmad.

Krypteringen bruger nemlig regnestykker til at beskytte os. Virkelig smarte regnestykker, som er nemme at regne den ene vej, men meget svære at løse den anden vej.

En kvantecomputer kommer bare med så ekstrem en regnekraft, i forhold til de computere vi kender i dag, at den slags regnestykker er som at bygge et fort ud af våd pap.

Problemet er velkendt, for det blev allerede påvist matematisk i 1994. Men dengang var kvantecomputere stadig kun en hed nørd-drøm. I dag er kvantecomputere virkelighed.

Lige nu er de bare ikke helt gode nok til at være en trussel mod vores kryptering. Men den dag, hvor det sker – som er døbt Q-day – nærmer sig. Og den nærmer sig hurtigere, end vi først troede, for udviklingen går hurtigt nu.

Det talte jeg med Sebastian Damm Wray om. Han er leder af TDC Erhvervs afdeling for kvanteteknologi og -sikkerhed, og han har tidligere været Danmarks officielle kvantediplomat i USA. Så han har på tæt hold fulgt udviklingen hos Google, Microsoft og de andre tech-giganter, som har kastet store ressourcer ind i udviklingen af en kvantecomputer.

Vi har faktisk løsninger. Der er lavet nye krypteringsalgoritmer, som selv en toptunet kvantecomputer ikke kan knække. Og i mange sammenhænge er der allerede rullet kvantesikker kryptering ud – især der hvor én virksomhed styrer hele kæden.

Men så snart det handler om kryptering, som bruges i et samarbejde mellem mange aktører, bliver det mere kompliceret. Nye standarder og tekniske krav skal forhandles og afprøves. De nye, mere sikre måder at kryptere på stiller større tekniske krav, så de kan måske ikke bruges med en eksisterende softwareløsning til for eksempel en digital signatur. Som så også skal laves om. Og så videre.

Heldigvis bliver der arbejdet rundt omkring på at udvikle alle de brikker, der skal til for at lægge et nyt, fuldt dækkende puslespil. Også i Aarhus, hvor dataloger på Aarhus Universitet gennem årtier har haft et ry som nogle af de bedste i verden til kryptering.

Det har ført til skabelsen af flere private virksomheder inden for kryptering, og en af dem, Blockdaemon, arbejder netop på at kvantesikre nogle af de mange forskellige dele af kryptering. Helt præcist skal et projekt i samarbejde med Aarhus Universitet føre til en kvantesikker udgave af et koncept, hvor man kan dele sin private nøgle op i for eksempel tre dele, som man kan gemme tre forskellige steder. Hvis man mister den ene, kan man stadig låse krypteringen op med de to andre bidder.

Den del af historien kan du læse her – at enhver trussel også er en mulighed, som Thomas Riisgaard Hansen siger. Han er leder af DIREC, et center, der forbinder danske universiteter med virksomheder til netop den slags projekter.

Al snakken om kvantedommedag – som jeg vist kom til at skrive i en overskrift – handler altså om en masse bøvl med at skifte og sikre sig. Men det handler også om, at en dansk styrkeposition inden for kryptering, baseret i Aarhus, i fremtiden måske kan veksles til solid eksport. Som ovenikøbet gør os alle sammen mere sikre.

Og så kan vi have vores hemmeligheder i fred. Modsat smølferne.

UGENS NYHEDER

Anthropic annoncerer sin børsnotering – og har overhalet OpenAI. Først kom SpaceX med sin børsnotering, og nu melder Anthropic sig officielt også klar. Så mangler bare OpenAI. Anthropic har haft enorm succes med Claude Cowork og Claude Code, som har fået kunderne til at vælte ind siden november. Det gav mulighed for at rejse 418 mia. kr. i ny kapital fra investorer i næste uge. Og meget bemærkelsesværdigt: Til en samlet værdiansættelse på 6.200 mia. kr., hvilket er mere end værdien af OpenAI, som i mange år var storebror.

Danmarks nye regering taler meget om AI – men har også nedgraderet ministeriet for AI. Der kom ny regering i denne uge, og ambitionerne på det digitale område har jeg skrevet en analyse af her. Kort version: Caroline Stage er væk, og den nuværende forsknings- og uddannelsesminister Christina Egelund får hele det digitale område som en ekstra opgave.

Jeg skrev også om et stort ønske fra Dansk Erhverv, KMD og en række andre aktører: Et nationalt digitalt partnerskab. Det er et slags råd, meget bredt sammensat, som sammen kunne sætte en retning for Danmarks digitale udvikling. Og vupti, det ønske blev opfyldt af den nye regering.

Nvidia rykker ind på Windows-computer-markedet – men de nye computere bliver ikke billige. Microsoft og Nvidia annoncerede sammen, at man fremover vil kunne få Windows-computere med chips fra Nvidia. Windows-computere har altid kørt med chips fra Intel eller AMD, mens Apple har skiftet over til chipteknologien ARM, som vi kender fra vores telefoner. De bruger meget mindre strøm, og det har været en stor fordel for Apples bærbare computere. Med Nvidias annoncering kommer der nu tyngde bag en Windows-computer med samme ARM-teknologi – og dermed meget lang batteritid. Men indtil videre bliver det topmodeller med fokus på voldsom AI-regnekraft, der kommer fra Nvidia og Windows. Læs mere hos Ars Technica

Jeff Bezos’ raket endte i gigantisk eksplosion. Mens SpaceX er på vej på børsen, kæmper Jeff Bezos – som en af de få, mulige konkurrenter – med at få sit raketfirma Blue Origin på omdrejningshøjde. Selskabet har blandt andet fået kontrakter hos Nasa på at levere rumfartøjer til den store Artemis-månemission. Men seneste forsøg med raketten New Glenn endte helt galt, med en eksplosion, som lignede noget fra en dommedagsfilm. De samlede omkostninger fra den fejlslagne opsendelse kan opgøres på mange måder, men ét bud lyder på 22 mia. kr. Se eksplosionen hos BBC.

Europa satsede stort på egen batteriproduktion – det endte med en regning på 820 mia. kr. Idéen var måske god nok – at Europa ikke måtte blive afhængig af kinesiske producenter af batterier til blandt andet elbiler. Men forskellige forsøg på at skabe en europæisk batteriproducent er gået helt galt, skriver svenske Affärsvärlden. Den samlede regning efter store konkurser er nu omkring 820 mia. kr., med Northvolt i Sverige som det helt store, sorte hul.

UGENS ANBEFALING

Han blev milliardær i dollars som 31-årig og var verdens rigeste mand i mange år. Han blev først kendt som en meget dygtig – og brutal – forretningsmand, som stifter af Microsoft, og siden som filantrop, hvor han løbende brugte sin formue på velgørende formål. Hvor han især arbejdede med de mere trælse, men globalt meget vigtige områder – som udryddelse af polio, behandling af malaria og kloakering.

Men dokumenter fra Epstein-sagen har kastet smuds på eftermælet for Bill Gates, skriver Wall Street Journal, som i en grundig artikel gennemgår hele forløbet.

Det involverer blandt andet affærer med unge, russiske kvinder, og et helt hold af hjælpere, der skal sikre, at Bill Gates fremstår bedst muligt i offentligheden – ned til de mindste tøjdetaljer. Og som den datadrevne person, han er, har Bill Gates to forskellige hold af medarbejdere, der løbende måler hans popularitet i befolkningen.