Så kom forklaringen på, at Energinet løb tør for elnet

I denne uge skriver jeg om:

KÆRE LÆSER

»Den må Egebo længere ud på landet med,« stod der i en mail, som jeg modtog forleden.

Mailen var en direkte reaktion på mit interview med Energinets adm. direktør, Thomas Egebo, der efter 15 måneders tavshed endelig stillede op og fortalte om problemerne i det statsejede elnet-monopol.

Og problemer har Energinet haft nok af.

Først var der de massive forsinkelser med udbygningen af elnettet. Og siden har det vist sig, at elnettet stort set er løbet tør for kapacitet.

Hundredevis af virksomheder har fået afslag på at blive tilkoblet elnettet. De er reelt stavnsbundet til den importerede olie og gas, der over de seneste måneder har sendt store dele af verden ud i en energikrise. Og tidligst i efteråret kan de få svar på, hvornår de kan blive tilkoblet.

Thomas Egebo og jeg fik vendt og drejet det meste under interviewet. Og så fik jeg endelig muligheden for at spørge topchefen om den del i hele Energinet-føljetonen, der har undret mig allermest.

For hvordan kan det være, at det først var i begyndelsen af 2026, at Energinet første gang meldte ud, at der er et helt overordnet problem med kapaciteten i det overordnede elnet, som Energinet har som sin primære opgave at drive og udbygge?

Har monopolselskabet med 2.500 medarbejdere virkelig ikke haft overblikket over, hvor stort presset på elnettet var?

Åbenbart ikke.

I hvert fald indrømmer Thomas Egebo i løbet af interviewet, at han først i løbet af efteråret 2025 blev klar over, at pladsen i elnettet var tæt på udsolgt. Energinet manglede ganske enkelt indsigt i en ret central del af den samlede efterspørgsel.

»Vi har i Energinet nok ikke haft overblik over, hvad der foregik på tværs af de lokale elnetselskaber. Og her er der jo også sket en rivende udvikling,« siger Thomas Egebo under interviewet.

De lokale elnetselskaber tæller alt fra Radius i København til Elværk på Mors. Det er dem, der har monopolet på at fordele strømmen fra Energinets overordnede transmissionsnet ud til private husstande og langt de fleste virksomhedskunder.

Det er altså dem, der har kontakten med de fleste kunder, men Energinet har åbenbart ikke overblik over, hvor meget strøm de skal bruge. Og da Energinet lang om længe får dannet sig et overblik, viser det sig, at de lokale netselskaber har ansøgninger liggende på nettilslutninger med en samlet kapacitet på 24 gigawatt (GW). Det er mere end tre gange så meget, som det maksimale elforbrug i Danmark i dag.

Det var bl.a. udtalelsen om det manglende overblik, der fik en læser med tæt branchekendskab til at sende ovennævnte mail. Vedkommende havde svært ved at tro på Thomas Egebos forklaring, da der jo altid bør være en løbende dialog mellem Energinet og de lokale elnetselskaber.

Selv forklarer Egebo, at aktiviteterne hos elnetselskaberne ikke historisk har indgået i et samlet kapacitetsoverblik, fordi man tidligere har haft rigelig med plads i systemet.

Hvorvidt Energinet har snorksovet i timen, vil jeg lade andre om at vurdere, men sikkert er det, at alvoren er gået op for både Energinets øverste ledelse og den nye klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (R).

Hun er godt i gang med politiske forhandlinger om en akutplan for elnettet. Og i den forbindelse er ordførerne fra de øvrige partier blevet orienteret om den aktuelle kapacitetsmangel.

Materialet rummer bl.a. et Danmarkskort, hvor fire områder i Jylland samt Odense og hele Sjælland er markeret med henholdsvis rød og orange.

Det er områder, hvor elnettet ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ikke engang har plads nok til at rumme den almindelige forventede stigning i elforbruget fra bl.a. varmepumper og elbiler, hvis man samtidig skal tilkoble de nye større kunder, som allerede har en underskrevet aftale om nettilslutning.

Det tegner mildest talt skidt for de mange virksomheder, der har stillet sig i køen hos Energinet for at slippe af med Mellemøstens fossile energi.