Fortsæt til indhold

Tillykke til 30.000 danske forsøgskaniner i Teslaer

Det har været en festuge for Elon Musk - men også for mange danske Tesla-ejere, som nu har fået en bid af fremtiden, før os andre.

Elon Musk er blevet meget rig, men for danske Tesla-ejere er den store nyhed noget helt andet i denne uge. Foto: Kirsty Wigglesworth/Reuters/Scanpix
Erhverv

KÆRE LÆSER

Det har været Elons Store Uge – selv hvis det er svært at fatte eller måske acceptere, at han nu er rigere end hele den fattigste halvdel af klodens befolkning tilsammen, er det uden for diskussion, at han har medvind i øjeblikket.

Vores dækning af den store SpaceX-historie har jeg flyttet ned under Ugens Nyheder – i stedet vil jeg her fokusere på den store lokale danske nyhed: At danske Tesla-ejere kan få lov at køre med det avancerede assistentsystem Full Self-Driving (Supervised). Som ikke er selvkørende, skal jeg skynde mig at sige, men ja, det er tæt på.

Den seneste uge er mange danske Tesla-ejere vågnet op til en bil, der har fået en softwareopdatering – og som derfor nu kan køre helt selv (altså indtil den ikke kan, og chaufføren skal overtage). Første måned er ovenikøbet gratis.

FDM har anslået, at omkring en tredjedel af de cirka 90.000 Teslaer på danske veje har den rette hardware og kan få FSD (Supervised). Hvis du har en kollega eller et familiemedlem, der er i den kategori, har du helt sikkert hørt om det derfra.

Og det forstår jeg godt! Jeg har ikke en Tesla, men set med tech-briller er det helt vildt, at vi på danske veje nu (næsten) har fået selvkørende biler. Jeg ville selv drøne rundt og teste det, hvis jeg havde en Tesla med en slags selvkørende funktion. I hvert fald indtil man skulle betale – 750 kroner om måneden – men det må folk jo så nu gøre op med sig selv. Er det 9.000 kr. om året værd at kunne lade bilen overtage styringen?

Nu er der efterhånden mange videoer og beretninger om Tesla-ture i Danmark i FSD-modus. Generelt melder folk – næsten overrasket – om en forsigtig og velkørende bil, når den selv kører. Men der er samtidig også masser af eksempler på unoder og potentielt farlige situationer, hvis ikke chaufføren griber ind. For eksempel en Tesla, der prøvede at dreje ulovligt til venstre med trafik omkring sig, lagde sig i svingbanen, men kørte lige ud, eller eksemplet fra Teslas egen reklamevideo, hvor bilen ville dreje ind på den cykelsti, der nu er etableret på Vesterbrogade ved Tivoli i København. Den strækning er blevet spærret for biltrafik for nylig, så der kan bilen ikke bare trække på digitale kort, som er indsamlet tidligere.

Der er mange overraskende vinkler her – først og fremmest, at det blev Danmark, sammen med Nederlandene, der blev de første europæiske lande til at give grønt lys.

Det er en midlertidig tilladelse, som kan blive trukket tilbage. Den kan også blive annulleret af EU-myndighederne, som ikke er færdige med at vurdere, hvad de mener om sagen.

Men først og fremmest: Hvor er det herligt, at danske myndigheder giver det en chance.

Men det efterlader også et tungt ansvar på skuldrene af dem, der kører rundt med FSD (Supervised) i dansk trafik.

Jeg har fulgt udviklingen i selvkørende biler – og de uheld, der har været med dem – i temmelig mange år.

En fællesnævner for ulykkerne har været, at chaufføren ikke har været opmærksom. En amerikansk Apple-ingeniør blev dræbt i sin Tesla, på en tur, han kørte dagligt, da han tilsyneladende spillede spil på sin telefon, da Teslaen kørte ind i en betonhelle på motorvejen.

Ubers program for selvkørende biler blev stoppet i 2018, efter en fodgænger blev kørt ned og dræbt i Arizona. Sikkerhedschaufføren kiggede ned i 5,3 sekunder og opdagede fodgængeren for sent, mens bilens software blev forvirret over, at fodgængeren trak en cykel over vejen – og derfor fortsatte bilen bare ligeud uden at bremse.

Den amerikanske professor Missy Cummings, der er tidligere jagerpilot, har i årevis peget på det problem, blandt andet ud fra forskning blandt piloter: Mennesker er bare ikke særligt gode til at være opmærksomme, hvis de kun skal gribe ind meget sjældent – men meget hurtigt. Vi er fysisk ikke skabt til den opgave.

Den helt store test kommer derfor nu, når vi fremover vil se Teslaer på danske veje, hvor chaufføren sidder med hænderne bag nakken. Hvor mange falder for fristelsen til at zone lidt ud, når de har kørt tre timer på tværs af landet på motorvej, uden at de skulle gøre noget som helst? Vil øjnene være åbne, men tankerne et andet sted?

Med andre ord: De omkring 30.000 danske Tesla-ejere med adgang til FSD-Supervised bliver afgørende for, om tilladelsen bliver trukket tilbage.