Geopolitiske chokbølger tvinger danske topchefer ud i konstant krisestyring
Geopolitisk kaos og en stille AI-revolution har præget dansk erhvervsliv i første halvår. Toprådgivere for nogle af landets største selskaber ser nu en klar tendens: Landets topchefer er tvunget til at omstille sig fra dag til dag.
Halvvejs gennem året lyder dommen klar: 2026 har indtil nu vist sig at være et år ud over det sædvanlige.
Geopolitisk uro og usikkerhed har været dominerende, og krige, stigende energipriser og uklare økonomiske udsigter har løbende kastet flere dystre scenarier af sig.
Men det mest overskyggende tema, når man spørger flere af landets topchefer, er uforudsigelighed.


