Tænk, hvis AI-værktøjerne er helt geniale - men alle sammen bliver for dyre at bruge?
På den ene side får vi flere og flere tal, der viser, at AI-teknologien lige nu sælges alt for billigt. Men Falck kommer med et godt eksempel, der punkterer pessimismen.
Er du interesseret i teknologiens verden? Skriv dig op til nyhedsbrevet Finans Tech her. (Eller læs tidligere udgaver af brevet her.)
KÆRE LÆSER
En gammel Anders And-historie, jeg læste i min barndom, dukkede op dybt nede fra mindernes langtidsparkering, da jeg havde afleveret mit nyhedsbrev i sidste uge.
Historien handler om, at Joakim von And har fundet på et nyt, genialt koncept: At køle jorden ned med adskillige grader.
Det skal ske med nogle enorme frysemaskiner placeret på Antarktis. Fordelene er store – ifølge Joakim von And, i hvert fald. Blandt andet kommer der dermed mere landjord til menneskeheden, når vandstanden i havene falder.
Alligevel sælger han hele baduljen til en af sine ærkerivaler. Forklaringen kommer til sidst: Det er ekstremt dyrt at køle hele jordkloden ned. Der skal bruges brændstof (jeg kan ikke huske hvilket) i et omfang, der vil ruinere selv den rigeste på jorden på kort tid.
Analogien i dag er selvfølgelig kunstig intelligens.
Diskussionen er i fuld gang. Og den får nu ekstra næring af, at vi begynder at kunne se bag kulisserne hos de store AI-selskaber, i takt med at de gerne vil på børsen.
Først så vi tallene fra SpaceX, som jo opslugte Elon Musks AI-selskab xAI. Man kunne få den tanke, at den fusion mest handlede om, at økonomien i xAI isoleret set var så dårlig, at det var bedre at flette selskabet sammen med nogle forretningsben, der giver overskud.
I sidste uge kom så regnskabstal fra OpenAI. Omsætningen var sidste år på 84 mia. kr. Men underskuddet blev på 248 mia. kr. Jeg skal spare jer for en omregning til Storebæltsbroer eller lignende, men det er altså nogle ret hidsige tal, selv for et lovende tech-selskab, der stod bag den største teknologiske nyskabelse i mange år.
OpenAI har samlet rejst mindst 1.180 mia. kr. fra investorer. De forventer en dag at kunne få nogle penge retur, hvilket selvfølgelig kræver noget overskud på et tidspunkt.
Vi mangler stadig tal fra Anthropic, men her går det tilsyneladende bedre. Selskabet har i hvert fald ifølge en historie i Wall Street Journal i maj udsigt til sit første driftsoverskud i andet kvartal i år, efter en meget voldsom vækst. Omsætningen i andet kvartal er ifølge de interne forudsigelser hos Anthropic mere end fordoblet i forhold til første kvartal, til 72 mia. kr. i kvartalet. Altså ikke en fordobling på et år – det ville i sig selv være vildt. Men i løbet af tre måneder – det er helt crazy.
Anthropic har fået succes med AI-værktøjer til at kode og til AI-agenter, og det vil folk gerne betale for. Spørgsmålet er så bare – som jeg skrev om for to uger siden – om de gerne vil betale den fulde pris. Kostpris plus noget overhead plus noget fortjeneste.
Vi er stadig i den tidlige fase. Vi ved ikke, hvad den fulde pris bliver, for lige nu bliver der også brugt enorme summer på udvikling af nye modeller og på at bygge nye datacentre, i takt med at efterspørgslen på at køre AI-agenter er eksploderet.
Med tiden vil vi finde ud af, om den fulde pris på varen – AI-agenter til at løse opgaver eller kode software – faktisk er noget, vi gerne vil betale. Om det giver en tilsvarende værdi.
Ed Zitron, en amerikansk skribent, der kunne afsløre OpenAI’s regnskabstal før de etablerede medier, er meget kritisk.
Han opsummerer situationen meget kort: »Deres forretningsmodel virker fucking ikke,« skriver han i et indlæg. Alt det, vi har prøvet fra AI-selskaberne indtil nu, har været massivt subsidieret – for eksempel af de 1.180 mia. kr., som OpenAI har rejst fra investorer.
Så hvad er det mest sandsynlige udfald i fremtiden?
Jeg har ikke svaret. Så længe bolden er rund, kan alting ske, og alt det der. Teknologi kan overraske og pludselig blive meget billigere. Eller ramme nogle mure, der bare ikke flytter sig.
Jeg har tidligere refereret til min snak med økonom Lars Christensen, der pegede på dette problem i marts. Han brugte dengang en metafor, jeg godt kunne lide: At det svarer til, at vi alle har fået en helikopter med pilot stillet til rådighed, uden at vi skal betale det, som den slags faktisk koster. Hvis vi skulle betale den sande regning, ville vi lynhurtigt vende tilbage til cyklen eller Skodaen eller bus 5C i stedet.
Men i stedet for at slutte på en lidt pessimistisk tone, i dette sidste nyhedsbrev før en lang og smuk sommer, vil jeg slutte hos Falck. Den kendte, danske virksomhed med mange forskellige forretningsgrene i 25 lande har nemlig sparet rigtig mange penge ved at bruge kunstig intelligens.
