Aarhus Airports formand: Det haster med at indgå en endelig aftale med en køber
Der er igen behov for at få tilført frisk kapital til Aarhus Airport, lyder det fra bestyrelsesformand Lars Dige Knudsen. Han vil ikke sige, om Bestseller-milliardær Anders Holch Povlsen står på spring til at købe aktiver i lufthavnen.
Aarhus Airport har akut brug for en køber af aktiver i lufthavnen på Djursland.
Det kunne være køb af terminalbygning, parkeringspladser og landarealer omkring lufthavnen. Eller det kunne kort sagt være alt, som ikke allerede er blevet solgt.
Sidste år købte Forsvaret for omkring 70 mio. kr. bl.a. start- og landingsbane, kontroltårn og beredskabsbygning..




