Nye tal afslører fiktive fakturaer for milliarder
Skattestyrelsen er i gang med at undersøge formodede fiktive fakturaer for 5,9 mia. kr. Der er behov for mere kontrol, lyder reaktionen fra to eksperter.
I juni 2021 mødte en 46-årig mand op i Retten i Kolding for at tilstå hvidvask for over 70 mio. kr.
Manden havde været involveret i flere selskaber, der udstedte fiktive fakturaer til en lang række virksomheder. Blandt kunderne var f.eks. et byggefirma i Brøndby, et hjemmehjælpsfirma i Greve, et transportfirma i København og et rengøringsfirma i Albertslund.
Sagen var en del af et større kompleks omkring den tidligere Kolding Maskinfabrik, og den har været en blandt flere opsigtsvækkende sager om brugen af fiktive fakturaer i dansk erhvervsliv de seneste år.
Nu viser nye tal fra Skattestyrelsen, at sager for milliarder af kroner stadig er på vej gennem systemet.
DI kalder tallene voldsomme, og en professor er enig:
»Det illustrerer, at man simpelthen ikke kontrollerer området tilstrækkeligt, for det er det eneste, der i virkeligheden kan afhjælpe det,« siger Bent Greve, professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitet.
Fiktive fakturaer har været et kendt fænomen i adskillige år.
Logikken bag er, at kriminelle bruger selskaber til at udstede fakturaer til ”kunder”, selv om der ikke er udvekslet varer eller ydelser.
Kunderne er ofte helt almindelige håndværks- eller servicevirksomheder, der betaler regningen med en underhåndsaftale om, at de får pengene tilbage i kontanter fratrukket et gebyr.
Det giver mening, fordi pengene efterfølgende kan bruges til sort aflønning eller privatforbrug, samtidig med at fakturaen trækkes fra i virksomhedens skatte- og momsregnskaber.
Kontanterne kan f.eks. stamme fra narkokriminelle, der har brug for at få deres kriminelle udbytte overført til konti i udlandet, og det kan lade sig gøre gennem fakturafabrikkerne.
I maj blev Danmarkshistoriens største sag om fakturafabrikker afgjort i landsretten, da 13 personer blev dømt i den såkaldte Operation Greed-sag for hvidvask for over en halv mia. kr., fordi de via 12 selskaber udstedte fiktive fakturaer til 850 virksomheder.
Men rigtig mange sager er som nævnt fortsat på vej gennem systemet.
Finans har fået aktindsigt i oplysninger fra de sager, som Skattestyrelsen er i gang med at behandle.
