Fortsæt til indhold

Mike Doustdars herkules-opgave er kun lige begyndt

Mens Mike Doustdar har brugt sit første år på at transformere Novo Nordisk, har han langt fra genvundet investorernes tillid. Det sker kun, hvis han redder medicinalkoncernens fremtidige indtjening.

Bestyrelsesformand Lars Rebien Sørensen og topchef Mike Doustdar bebuder både et smallere fokus på diabetes og vægttab, men også en bredere tilgang inden for de to sygdomsområder. Foto: Thomas Lekfeldt
Erhverv

Det kommer til at tage år for Mike Doustdar at overbevise investorerne i Novo Nordisk om, at han er det rette valg til topposten.

Først når Novo Nordisk i 2031-32 kører ud over patentkløften for vidundermolekylet semaglutid, finder omverdenen ud af, om han har skaffet de planker, der er lange og stærke nok til, at aktien kan bevare marchhøjden. Eller om selskabets salg dratter mod dybet.

Det konkluderer flere analytikere og investorer, når de skal gøre status for Mike Doustdars evner som topchef.

»Det pessimistiske scenarie for Novo Nordisk nu er, at de er et one-drug-company, som er meget afhængigt af semaglutid-produkterne. Når patentbeskyttelsen forsvinder, kommer priserne helt i bund, og så bliver Novo Nordisk meget udfordret,« siger Morten Gregersen, seniorporteføljemanager i Formuepleje.

Artiklens emner
Medicinalindustrien
Novo Nordisk