Fortsæt til indhold

»Helt hul i hovedet«: Erhvervsprofil frygter, at grøn regering lukker for olie og gas i Nordsøen

Partierne i den nye firkløverregering er splittede på spørgsmålet om, hvorvidt Danmark bør forlænge licenserne til olie og gas i Nordsøen. Finansmanden Jeppe Christiansen er ikke i tvivl.

Jeppe Christiansen er topchef i Maj Invest.
Erhverv

Finansmanden Jeppe Christiansen kan slet ikke forstå, hvordan nogen kan være i tvivl.

Selvfølgelig skal Danmark sætte fuld damp på udvindingen af olie og gas fra Nordsøen i en tid, hvor energi er blevet en afgørende brik i det geopolitiske magtspil, tordner han.

»Hvorfor i alverden skulle vi hjælpe Qatar og USA ved at købe deres gas, når vi kan producere det selv i Nordsøen? Det kan jeg simpelthen ikke se logikken i. Geopolitisk er det jo helt hul i hovedet,« siger Jeppe Christiansen, der bl.a. er adm. direktør i investeringsselskabet Maj Invest og bestyrelsesformand i industrivirksomheden Topsoe.