Efter kollaps: Her er vinderen, der skal bygge to kæmpe havvindparker
Statens udbud af to store havvindparker er afgjort. Svenske Vattenfall løber med milliardkontrakten på begge projekter. Ørsted bekræfter, at selskabet bød på en af parkerne, men har altså tabt til konkurrenten.
Afgørelsen er faldet i et usædvanligt stort milliardudbud, der skal få udbygningen af dansk havvind tilbage på sporet.
Svenske Vattenfall har vundet kontrakten på to kommende havvindparker. Det drejer sig om en park i Nordsøen på minimum 1 gigawatt (GW) samt en havvindpark på minimum 0,8 GW ved Hesselø nord for Sjælland.
Det oplyser Energistyrelsen i en pressemeddelelse.
Det betyder også, at danske Ørsted står tilbage som taber.



