Fortsæt til indhold

Novo-aktien falder til bunds i C25

Efter nyt regnskab og aktienedtur i USA bevæger Novo-aktien sig på fondsbørsen herhjemme ved 12-tiden uroligt omkring et minus på 5 pct.

Onsdag er der herhjemme fokus på handlen med Novo Nordisks aktie. I USA har den stået på nedtur. Foto: Thomas Lekfeldt
Erhverv

Novo Nordisk-aktien falder på fondsbørsen herhjemme onsdag.

Aktien røg fra morgenstunden til bunds i C25-indekset og har siden ligget i et minus mellem 2 og 4 pct. Men ved 12-tiden onsdag er aktien i et minus på over 5 pct.

Det sker efter, at den danske medicinalkoncern tirsdag aften offentliggjorde sit halvårsregnskab.

Det viste, at Novo Nordisk i første halvår solgte for 148,5 mia. kr. og opnåede et driftsresultat på 66,2 mia. kr.

Det svarer til 2 pct. vækst i både salg og indtjening, hvilket var mere end ventet af analytikerne.

Det bedre salg fik Novo Nordisk til at skrue op for vækstprognosen for resten af året.

Alligevel dykkede Novo-aktien i USA med omkring 6 pct.

Og onsdag er der så også aktienedtur for medicinalkoncernen i Danmark.

Artiklens emner